Myg – sådan forebygger og lindrer du myggestik
Med sommeren kommer flere solskinstimer, varmere dage – og flere myg. Typisk starter sæsonen for myg og deres myggestik i slutningen af maj, topper i juni og stilner så småt af igen i august. Heldigvis er der gode råd at hente, hvis du vil prøve at undgå myggestik. Læs med i artiklen her og bliv klogere på, hvad du selv kan gøre for at lindre og undgå myggestik.
Stik af, myg - part 1
Opholder du dig udenfor om aftenen i sommermånederne, er det en god tommelfingerregel altid at have en myggespray i tasken, som kan være med til at skræmme de blodsultne myg væk fra dig. Hos Matas.dk forhandler vi blandt andet myggesprays, der indeholder det virksomme stof DEET, som er det mest anvendte stof i myggemidler på verdensplan. DEET er ikke en egentlig gift mod myg, men myg kan ikke lide det – og derfor holder de sig væk.
Myggesprays med DEET har i Danmark en koncentration på mellem 20% og 40%. Matas Medicare Myggefri Spray indeholder en koncentration af det aktive stof på 40% og beskytter mod alle former for myg og deres myggestik i op til 8 timer og mod flåtbid i op til 4 timer.
Se vores fulde udvalg af afskrækkende midler mod myg lige her.
Stik af, myg - part 2
DEET er klart det mest anvendte stof til at afskrække myg i verden, men et andet aktivt middel, icaridin, har vist sig at virke lige så effektivt som myggesprays med en 20% koncentration af DEET. Autan Protection Plus Myggespray indeholder netop det aktive stof icaridin, som afskrækker myggene fra at komme dig nær i op til 8 timer. Som en bonuseffekt kan den også holde bidende fluer væk i op til 5 timer og mindsker risikoen for flåtbid i op til 4 timer. Brug den på skovturen, ferien sydpå – eller bare, når du forudser en risiko for myggestik.
Se vores fulde udvalg af afskrækkende midler mod myg lige her.
Når skaden er sket
Ak og ve, fejl kan ske. Det kan være, at du har glemt din myggespray, eller ikke har fået købt den endnu, og derfor er kommet hjem fra sommerhuset med myggestik strøet fint ud på huden alle steder, du har haft bare lemmer. Heldigvis findes der midler, som kan lindre din kløe og berolige din irriterede hud. Hos Matas kan du finde et bredt udvalg af aftercare, som lindrer kløe og har en kølende og fugtgivende effekt, der virker beroligende på huden. Matas Medicare Efter Myggestik spray og creme indeholder beroligende ingredienser som allatoin, som sammen med den kølende effekt fra menthol og fugtgivende ingredienser som glycerin og aloe vera sikrer, at din krop kommer så nænsomt gennem dine myggestik som muligt.
Døjer du med, at dine myggestik klør meget, kan du også bruge et produkt med mepyramin, som virker kløestillende og beroligende. Hos Matas finder du mepyramin som creme, spray og på stift.
Gode råd mod myggestik
I den perfekte verden slap vi alle for myggestik. Desværre kommer man sjældent igennem en hel sommer uden lidt kløe hist og her. Men du kan faktisk selv gøre meget for at forebygge myggenes hærgen.
Hvis det er muligt, er det altid en god idé at bruge langærmede bluser og bukser, når du er ude om aftenen, hvor der er myggestik i luften. Klæd dig i løst tøj, som er sværere for myggen at trænge igennem – og desuden i lyse farver. Myggene tiltrækkes nemlig af de mørke.
Hvis du er i en situation, hvor det ikke er muligt at finde de lange bukser frem, er den bedste løsning at bruge en afskrækkende myggespray med DEET eller icaridin i stil med dem, du finder længere oppe på siden. En god myggespray og en langærmet bluse, når sæsonen er på sit allerhøjeste, kan få dig gennem sommeren mange myggestik fattigere, end du ellers havde været.
NB! Brug ikke myggespray på børn under tre år. Her er lange ærmer den bedste løsning.
Vidste du...
... at det er bedre at lade myggen stikke færdig end at klaske den, mens den sidder på huden? Myggen suger nemlig en del af sin gift ud igen – og derfor vil dit myggestik klø mindre, hvis du lader den flyve mæt væk.
Kan man få en allergisk reaktion på myggestik?
Ja, det kan man godt, men i Danmark er allergi over for myg sjældent. Hvis du oplever, at du får større kløende og hævede plamager uden om et myggestik eller insektbid, skyldes det sandsynligvis snarere en slags overfølsomhed for insektets og i den forbindelse en toksisk virkning end en egentlig allergi. Er du i tvivl, om du har allergi, eller hvis dine gener bliver for store, bør du altid spørge din læge til råds.
Kilder:
https://netdoktor.dk/ – om myggestik
https://www.sundhed.dk/ – forebyggelse af myggestik
https://www.sundhed.dk/ – allergi over for insektbid
https://mst.dk/ – fakta om myg
https://www.astma-allergi.dk/ – allergi over for myg