Din sundhed

Alt, der er værd at vide om hovedpine

Du kender det garanteret. Den snigende smerte, som starter som en let dunken bag øjnene og langsomt breder sig til hele hovedet - og den vil bare ikke vil gå væk. Der kan være flere årsager til hovedpine, men fælles for dem alle er, at det aldrig er særlig behageligt. Vi har samlet alt, der er værd at vide om hovedpine her – og hvad du kan gøre for at komme den til livs.

Hovedpine er aldrig særlig rart. Det gør ondt, forstyrrer og kan gøre det svært at klare dagens gøremål. Men heldigvis er der ting, du kan gøre, både forebyggende, men også hvis hovedpinen allerede har meldt sin ankomst.

Hvorfor får man hovedpine?

Måske du har undret dig over, hvad din hovedpine kan skyldes? Der findes forskellige former for hovedpine, men den mest almindelige er spændingshovedpine. Her er de hyppigste årsager stress, dårlig nattesøvn, muskelspændinger og en dårlig arbejdsstilling, som kan give anledning til, at man spænder op i længere perioder af sin dag. 70% af befolkningen oplever spændingshovedpine på et tidspunkt i løbet af deres liv, og 25% oplever at have det mindst en gang om måneden..​​​​​​​

Hvor sidder hovedpinen?

Hovedpine kan føles forskellig alt afhængig af, hvad der udløser den.

Spændingshovedpiner føles ofte som om, at hovedpinen sidder ligeligt fordelt i hovedet. Det kan føles som om, man har et meget stramt bånd siddende rundt om hovedet, og kan føles som om den trykker eller dunker. Normalt er denne form for hovedpine relativt kortvarig.

Migræne adskiller sig fra en spændingshovedpine ved, at den ofte føles som om, at smerten sidder i den ene side af hovedet. Der findes to forskellig former for migræne – med og uden aura. Migræne med aura kan føles som om, at det forstyrrer synet i form af lysglimt, eller synet kan opleves at blive sløret. Oplever man hyppig migræne, kan det kræve behandling fra lægen. Det kan vare alt fra et par timer til flere dage og kan udløses af flere forskellige faktorer.

Klyngehovedpine er den mest sjældne form for hovedpine. Den giver en meget intens smerte, som er lokaliseret i den ene side af hovedet, ofte bag øjnene. Ordet ’klynge’ dækker over, at smerterne kan komme i anfald over en længere periode. Den kan komme med op til otte anfald om dagen i en længere periode på flere uger eller måneder. Årsagen til klyngehovedpine er stadig ukendt.  

Hvad kan man gøre mod hovedpine?

Der er en række ting, du kan gøre, for at undgå den mest almindelige spændingshovedpine:


  • Så vidt muligt reducere årsagen til fysisk og emotionel stress i hverdagen.
  • Sørge for at få sovet godt om natten.
  • Dyrke regelmæssig motion – gerne 30 minutters bevægelse om dagen. Kom gerne udenfor og få frisk luft.
  • Spise sundt og varieret. Grøntsager og sunde fødevare med protein og fedt kan hjælpe til at holde blodsukkeret stabilt og holde kroppen i balance.
  • Drikke nok vand i løbet af dagen. Hvis ikke man får drukket nok vand, kan det også gøre til hovedpine.
  • Undgå alkohol og rygning.
  • Sørge for at have en god arbejdsstilling. Stå eventuelt op i løbet af dagen, gå en tur i pausen eller lav lette afspændingsøvelser ind imellem arbejdsopgaverne.  
  • Undgå at få for meget smertestillende medicin, da det kan give anledning til medicinoverforbrugshovedpine.


Generelt er det en god idé at lære sin krop og hovedpine at kende – at være bevidst om, hvad der giver dig hovedpine, og om der eventuelt er et mønster. Ved du eksempelvis, at hovedpinen kommer, når du ikke får spist ordentligt, ryger eller ikke får nok frisk luft, så sørg for at få ændret på dine vaner, så du kan mindske dine hovedsmerter mest muligt.


Er din hovedpine længerevarende, så søg læge.

Er hovedpine farligt?

Hovedpine er som udgangspunkt ikke farligt. Men oplever man, at hovedpinen tager til i smerte og føles anderledes, end man er vant til, så er det dog vigtigt, at man er opmærksom. Også hvis du oplever at have hovedpine hver dag i flere dage, kan det være godt at kontakte sin læge.

Oplever man symptomer som feber, lammelse, talebesvær eller synsforstyrrelse, som kommer i forlængelse af hovedpinen, så skal man kontakte sin læge.​​​​​​​

Kilder:
Netdoktor.dk
Sundhed.dk
Videnskab.dk

Artiklens anbefalinger er ikke baseret på lægelig anvisning eller lægeligt ansvar. Matas har et bredt udvalg af håndkøbsmedicin mod hovedpine, som du kan finde her.

Relaterede artikler

Får du spist nok grønt?

Vi guider

Får du spist nok grønt?

Af Matas

Her er 3 lette opskrifter, som gør dine livretter sundere

Læs Mere
Sådan ændrer du rent faktisk dine vaner

Matas LIVE

Sådan ændrer du rent faktisk dine vaner

Af Matas

Er du også træt af alle de gode intentioner om en sundere kost og mere motion, som aldrig rigtig bliver til noget? Det råder vi bod på i dag! Vi har nemlig allieret os med vanecoach Malene Louise Aagaard, som vil dele ud af alle sine værktøjer til at danne nye vaner, som rent faktisk holder. Grib muligheden og stil hende spørgsmål undervejs!

Læs Mere