Din sundhed

De mest stillede spørgsmål om svamp i hovedbunden

Svamp i hovedbunden kan være rigtig ubehageligt og irriterende at døje med. Det en hudsygdom, som kræver behandling, da det ellers kan have konsekvenser som pletskaldethed og hårtab. I denne artikel svarer vi på de mest stillede spørgsmål om svamp i hovedbunden og guider dig til, hvordan du kan komme problemet til livs.

Svamp i hovedbunden – eller tinea capitis, som det hedder – er en ufarlig tilstand, men den skal behandles. Den kan nemlig smitte, og det kan have konsekvenser for hår og hovedbund, hvis ikke man gør noget ved det. Vi dykker ned i her, hvorfor man får svamp i hovedbunden, og hvad man kan gøre, hvis man oplever at have symptomer. 

Hvad er svamp i hovedbunden?

Svamp i hovedbunden kommer ofte fra smitte fra husdyr som hund, kat, marsvin, hamster eller kanin. Men det kan også smitte fra menneske til menneske. Det er især børn, der får svamp i hovedbunden, og det viser sig som skællende pletter i hårbunden, hvor håret også kan knække af. Det er vigtigt, at man behandler svamp i hovedbunden hurtigt, da de skaldede pletter kan blive permanente, hvis man ikke behandler symptomerne.

Symptomer på svamp i hovedbunden


Hvis man har fået svamp i hovedbunden, kan man opleve, at hårbunden begynder at klø mere, end den plejer. De mest almindelige tegn på svamp er, at man får et område i hårbunden, som er rødt og har skæl. Man kan opleve, at håret knækker og/eller falder af på det ramte område. Nogle oplever at få bylder i hovedbunden, en såkaldt kerion.
Hvis håret knækker af på børn, så er cirka 50% af tilfældene fordi, her er tale om svamp i hovedbunden. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, hvis du oplever, at dit barn begynder at tabe håret på områder eller håret knækker af.


Lymfeknuder i nakken og på halsen kan også blive større. Man kan også opleve at have ringorm i ansigtet eller på kroppen. Ringorm har ikke noget med orm at gøre – det er en svampeinfektion, som medfører en betændelse af det yderste hudlag i hårbunden.

Alt du skal vide om tør og kløende hovedbund

Din sundhed

Alt du skal vide om tør og kløende hovedbund

Du kender det måske - hovedbunden kradser og klør, så det er lige til at blive tosset af. Men heldigvis er der råd for at komme den kløende hovedbund til livs. Vi har i denne artikel fået hjælp af vores frisør, Mike, der har samlet de bedste produkter til en tør hovedbund, og så svarer han på de mest stillede spørgsmål.

Læs også

Hvorfor får man svamp i hovedbunden?


Svamp i hovedbunden skyldes som nævnt ofte smitte fra husdyr, og det forekommer næsten udelukkende hos børn. Man mener, at voksnes øgede talgproduktion i hovedbunden har en hæmmende effekt på svampen, og den derfor ikke trives i lige så høj grad på voksne som på børn.


Grunden til, at det smitter fra husdyr, er, at de fleste pattedyr har en hudsvamp, som den lever med uden problemer. Dyrene har ikke nogen symptomer på svampen, men det betyder ikke, at svampen ikke kan smitte videre. Derfor kan mennesker altså blive smittet med svamp af deres kæledyr.
Hvis man deler hårbørste, kam eller hovedbeklædning med én, der er smittet med svamp i hårbunden, kan man også smitte videre.

Behandling og forebyggelse af svamp i hovedbunden


Hvis du har fået en svampeinfektion i hårbunden, behandles det med tabletter og svampedræbende creme eller shampoo udskrevet af egen læge. Hvis du har familie, du bor sammen med, kan de med fordel bruge en svampedræbende shampoo for at forebygge smitte. Smid alle børster og kamme ud, og så skal sengetøj, huer og andet hovedbeklædning en tur i vaskemaskinen og vaskes på 60 grader. Frysning af tøj og sengetøj har ikke nogen effekt på svampesporer.
Det er vigtigt, at man starter behandling så tidligt som muligt, så infektionen ikke når at brede sig til andre.


Har du husdyr, kan det være en god idé at få dem tjekket og behandlet for svamp, hvis de har en svampeinfektion, da de ellers kan smitte på ny.


Kilder:
sundhed.dk

Artiklens anbefalinger er ikke baseret på lægelig anvisning eller lægeligt ansvar.

Relaterede artikler

Alt du skal vide om tør og kløende hovedbund

Din sundhed

Alt du skal vide om tør og kløende hovedbund

Af Mike Paudy, Frisør

Du kender det måske - hovedbunden kradser og klør, så det er lige til at blive tosset af. Men heldigvis er der råd for at komme den kløende hovedbund til livs. Vi har i denne artikel fået hjælp af vores frisør, Mike, der har samlet de bedste produkter til en tør hovedbund, og så svarer han på de mest stillede spørgsmål.

Læs Mere
Effektiv hjælp til tør hovedbund

Vi guider

Effektiv hjælp til tør hovedbund

Af Ida Hinchely Kyhn

Oplever du, at din hovedbund klør og kradser og i det hele taget føles irriteret? Så er du måske én af dem, der har en tør hovedbund. Det kan være utrolig frustrerende og kan også give anledning til en del bekymring. Men den gode nyhed er, at Matas Natur netop har lanceret en hovedbundskur skræddersyet til dig med en tør hovedbund. Så læs med og bliv klogere på, hvilke produkter der kan hjælpe dig med dine udfordringer.

Læs Mere
Hvad sker der, når man stopper med at ryge?

Din sundhed

Hvad sker der, når man stopper med at ryge?

Af Matas

Det kan være rigtig svært at stoppe med at ryge, især hvis cigaretten har været en god ven gennem mange år. Men som de fleste ved, så er et rygestop det bedste, du kan gøre for din krop. Vi dykker ned i her, hvilke faser kroppen kommer igennem, når du har skoddet den sidste cigaret.

Læs Mere
Ondt i halsen? Sådan lindrer du det

Din sundhed

Ondt i halsen? Sådan lindrer du det

Af Matas

Du kender garanteret fornemmelsen af at have ondt i halsen, når du synker, og generelt opleve ubehag og smerter omkring halsen. Årsagerne kan være forskellige, men der findes måder, du kan lindre på. Vi guider her til, hvad man kan gøre, hvis man døjer med halspine.

Læs Mere
Find receptmedicin og et større sortiment af håndkøbsmedicin hoswebapotek