Ondt i halsen? Sådan lindrer du det
Når man har ondt i halsen, kan det gøre rigtig ondt, og man kan med det samme have brug for noget, der kan lindre. Vi har her samlet en håndfuld af de mest stillede spørgsmål.
A. Vogel Bronchoforce Dråber
A. Vogel Bronchoforce Dråber blandes i vand og drikkes. Det mildner hoste og irritation i halsen.
Den indeholder blandt andet eukalyptusolie og lakridsrod. Kom 20 dråber (1/2 ml) i et glas vand fire gange dagligt.
Hvorfor får man ondt i halsen?
Der kan være flere årsager til, at du oplever at have ondt i halsen. Det kan skyldes, at du er forkølet, har halskatar eller halsbetændelse. Det kan også være et symptom på kyssesyge.
Ondt i halsen starter ofte ved smerter, når man synker, som kan gå over i at være en konstant smerte. Det er ofte et af de første tegn på en forkølelsesvirus, der som regel går over efter et par dage. Oplever du stærke smerter og feber, og har du ingen hoste, så kan det være halsbetændelse, og her er det en god idé at gå til lægen.
Hvad virker mod ondt i halsen?
Hvis din ondt i halsen skyldes en forkølelsesvirus, så er der ikke andet for end at vente på, at det går over. Det er nemlig ikke muligt at behandle med antibiotika. Men der findes en håndfuld råd til, hvordan du kan lindre ondt i halsen bedst muligt. Vi har samlet dem til dig her:
- Drik masser af vand. Det kan hjælpe til at lindre smerten og mindsker også den tørre fornemmelse, man kan have.
- Pak dig godt ind og undgå at fryse. Sæt dig ikke tæt ved åbne døre og vinduer. Er du nødsaget til at gå udenfor i kulden, så sørg for at pakke halsen ind i et stort, varmt halstørklæde.
- Sørg for at få godt med søvn. Når kroppen slapper af og får sovet, kan immunforsvaret lettere arbejde på at komme ovenpå igen.
- Drik varme drikke – det kan hjælpe med at lindre smerten i din hals.