Din sundhed

E-vitamin: Beskytter cellerne mod frie radikaler

E-vitamin er kendt for sin evne til at beskytte huden mod frie radikaler, og derfor er du måske stødt på det fedtopløselige vitamin og dets gavnlige effekter på ingredienslisten til din hudpleje. Læs med her, og bliv klogere på E-vitamin.

E-vitamin er en meget typisk ingrediens i hudpleje, som ofte bruges for sine antioxidative egenskaber, der bl.a. forhindrer dannelse af frie radikaler. Men vitamin E er ikke bare et vitamin, der kan have gavnlig effekt for huden. Faktisk bidrager vitamin E til at beskytte cellerne i kroppen mod oxidativt stress. Her kan du lære mere om, hvad E-vitamin er – og hvad det gør godt for.  

E-vitamin fra kosten


Kort fortalt er vitamin E et fedtopløseligt vitamin, som har en antioxidativ effekt. Det betyder, at E-vitamin bidrager til at beskytte cellerne mod oxidativt stress.

Du kan få din daglige dosis af E-vitamin gennem kosten, og heldigvis indeholder mange af de madvarer, vi spiser for at få flerumættede fedtsyrer, også E-vitamin. Det er eksempelvis olier som solsikkeolie samt gryn og nødder. Også madvarer som æg og fisk, ost og mælk er rige på vitaminet, som absorberes gennem tyndtarmen og transporteres rundt i kroppen herfra.


Kan man mangle E-vitamin?

Den anbefalede daglige dosis af E-vitamin gennem maden er 10 milligram for mænd og 8 milligram for kvinder. Er du gravid, bør du indtage 10 milligram, og er du ammende, er den anbefalede dosis 11 milligram. Den gennemsnitlige dansker indtager lige omkring den anbefalede daglige dosis.

I princippet kan man godt mangle E-vitamin, men symptomerne, som E-vitaminmangel kan give, ses sjældent, hvis du ellers er sund og rask. Svær mangel på vitamin E er meget sjælden, men for personer med nedsat optagelse af fedt fra tarmen, kan det forekomme. De mest almindelige symptomer vil typisk opleves som muskeltræthed, balance- og synsforstyrrelser.


Fordi E-vitamin er et fedtopløseligt vitamin, optages vitaminet bedst, hvis du indtager det med et fedtholdigt måltid.

Madvarer med E-vitamin


E-vitamin finder du i mange af de madvarer, som typisk indgår i en almindelig kost. Det er bl.a. kilder som:

- planteolier
- mandler
- frø og kerner
-
  æggeblomme
- fede mælkeprodukter
- fuldkorn

E-vitamin i hudpleje


Ud over at E-vitamin har en antioxidativ effekt i kroppen, er det også et vitamin, som er meget almindeligt at bruge i hudpleje – og det er der en god grund til!

E-vitaminets antioxidative effekt har nemlig en masse gavnlige effekter på hudens udseende. Først og fremmest hæmmer det dannelsen af og beskytter mod frie radikaler, som kan forårsage skader på hudens kollagen. Kollagen er hudens byggesten, og derfor er vitamin E en slags værn for huden, der lidt kan sammenlignes med konserveringsmidler i madvarer; for E-vitamin er med til at holde huden frisk længere. Det er også en af grundene til, at det er et vitamin, som meget ofte bruges i anti-age produkter.

Desuden er vitaminet fugtgivende og har en helende virkning på huden; bl.a. fordi det er med til at styrke hudens barrierefunktion. Vælg gerne et hudplejeprodukt, der både indeholder vitamin E og vitamin C, for de to spiller rigtig godt sammen – særligt i forhold til anti-ageeffekten.

Artiklens anbefalinger er ikke baseret på lægelig anvisning eller lægeligt ansvar.

E-vitamin i hudpleje

Brug E-vitamin i dit serum for at beskytte huden mod oxidativt stress. Brug gerne E-vitamin i samspil med andre nærende og fugtgivende ingredienser. Det kan eksempelvis være næringsrige olier – som serummet fra Ecooking – eller C-vitamin som i IT Cosmetics’ Bye Bye Dullness for en antioxidativ og glødgivende cocktail, huden vil elske.



Ecooking E-Vitamin Boost Serum 20 ml
SPAR 82,-
20 ml
EcookingE-Vitamin Boost Serum
327,95 kr.409,95 kr.
(66)

Kosttilskud med E-vitamin:

Berthelsen E-Vitamin 30 mg 150 kaps.
SPAR 20%ABONNÉR
150 kaps.
BerthelsenBerthelsen E-Vitamin 30 mg
269,95 kr.
Pharma Nord Bio E-vitamin 290 mg 150 kaps.
SPAR 20%ABONNÉR
150 kaps.
Pharma NordBio E-vitamin 290 mg
409,95 kr.
Solgar Vitamin E - Vegetabilsk Softgel 50 kaps.
50 kaps.
SolgarSolgar Vitamin E - Vegetabilsk Softgel
209,95 kr.
Solgar Flydende Vitamin E 1 stk.
KUN ONLINE
1 stk.
SolgarFlydende Vitamin E
209,95 kr.
Nani Vitamin E 60 kaps.
60 kaps.
NaniVitamin E
219,95 kr.

Relaterede artikler

Find receptmedicin og et større sortiment af håndkøbsmedicin hoswebapotek