Bliv klogere på B-vitamin
Denne gruppe af B-vitaminer blev til at starte med betragtet som ét vitamin, men man fandt ud af, at det var en gruppe af vitaminer. B-vitamingruppen tæller 8 vitaminer, men hvert enkelt B-vitamin har sine funktioner i forskellige processer kroppen*. I indslaget her introducerer vi dig først til nogle kosttilskud med b-vitamin på matas.dk, og efterfølgende gør vi dig endnu klogere vitamin B samt besvarer nogle af de mest stillede spørgsmål.
Vitaminer til hår og negle
Vitaminer, der bidrager til vedligeholdelse af hår og negle, er en god måde at pleje hår og negle indefra. Typisk for vitaminer til hår og negle er, at de indeholder B7 (biotin), som bidrager til at vedligeholde normalt hår.
VitaYummy Hair & Nail er ét af de mest solgte vitaminer til hår. Udover biotin indeholder de vegetariske hair gummies også folsyre, vitamin D og B12.
Mega B-Stress
Mega B-Stress er et kosttilskud til både energistofskiftet, hud og hår. Tilskuddet er en sammensætning af B-vitamin kompleks med vitamin C og magnesium.
Mega B-Stress indeholder også biotin, der bidrager til at vedligeholde et normalt hår, mens vitamin B2, B3 og biotin bidrager til at vedligeholde en normal hud.
Matas Striber B-vitaminer
Hvis du er på jagt efter et vitamin B kosttilskud, der indeholder flere forskellige B-vitaminer, så er det måske tilskuddet fra Matas Striber, du skal rette dit blik mod. Matas Striber B-vitaminer indeholder nemlig 8 forskellige B-vitaminer pr. tablet.
Tilskuddet indeholder blandt andet pantothensyre (B5), som bidrager til et normalt energistofskifte samt til at mindske træthed og udmattelse.
B12 vitamin
B12-vitamin findes primært i animalske fødevarer som kød, æg, mælk og ost. Er man eksempelvis veganer, vegetar eller af en anden grund ikke får meget kød eller mejeriprodukter, kan det være en god idé at supplere kosten med en omgang B12. B12 bidrager også til normal psykologisk funktion samt til normal funktion af nervesystem og energistofskifte.
Matas Striber har blandt andet en sugetablet med en skøn citronsmag, der indeholder 1000 µg B12-vitamin pr. tablet. Foretrækker du de almindelige tabletter, er Dansk Farmaceutisk Industri B12 Vitamin 500 mcg også populære. En tablet indeholder 500 µg pr. tablet.
Combi B depottabletter
Combi B depottablet er et populært kosttilskud, hvis man ønsker en kombination af alle 8 B-vitaminer. Vitaminerne udløses over ca. 8 timer, så kroppen løbende får B-vitaminer tilført.
Du kan evt. kombinere Combi B depottabletter med D-vitamin, som specielt er vigtigt i vintermånederne samt Scanalka Mineraler, som giver bredspektret basisk mineral-tilskud til din krop.
Hver sin funktion og indbyrdes afhængighed
Hvis du indtager større doser af et B vitamin, kan det være en idé, at du supplerer med et helt kompleks af alle B vitaminerne. Grunden til dette er, at større doser af et enkelt B vitamin nemlig kan betyde et funktionelt tab af flere af de andre B vitaminer, da kroppen vil prioritere at optage så meget som muligt af det vitamin som du indtager i en større dosis.
"Vidste du…?
Da man for mange år siden opdagede nogle meget vigtige og virkningsfulde mikronutrienter, så gav man dem navnet – vitaminer. For de blev alle anset for at være vitale og for livet (vita = liv) og tilhørende en specifik stofgruppe, aminerne. Det sidste fandt man senere ud af ikke var rigtigt, men bibeholdt navnet vitaminer."
Et lille lager at et enkelt B-vitamin
B-vitaminer er vandopløselige vitaminer, og et overskud af nogle af B-vitaminerne vil kunne ses på urinens farve, der kan blive kraftig gul senere samme eller næste dag. Når vitaminer er vandopløselige betyder det hurtig udskillelse, og derfor har kroppen svært ved at danne et lager af disse vitaminer, dog lige på nær B12 vitamin, hvor kroppen har et lille lager.
Kan jeg spise mig til B-vitamin?
Ja det kan man. De bedste kilder til at få B-vitaminer, hvis de ikke indtages som kosttilskud, er magert kød, æg, fisk, korn, grønne grønsager og bønner.
"Vidste du…?
Vandopløselige vitaminer er mere udsatte for at blive påvirket i forbindelse med mad-tilberedning, da høj varme ødelægger vitaminerne. Derfor får du lettest og sikrest vandopløselige vitaminer fra friske grøntsager og frugter, der ikke er blevet tilberedt ved en høj varme."
Hvad bruger kroppen B-vitamin til?
Til trods for at de 8 forskellige B-vitaminer deler samme overordnede vitamin navn, så har de som sagt hver deres funktion i kroppen. Herunder går vi igennem de 8 B-vitaminer og hvad de bidrager til.
B1 (thiamin)
B1, også kaldet Thiamin, bidrager blandt andet til et normalt energistofskifte, da det det har en funktion i omsætningen af kulhydrater og protein. Desuden bidrager vitaminet til nervesystemets normale funktion og en normal hjertefunktion.
Man finder Thiamin i frø, mange grøntsager, alle rissorter og i korn
B2 vitamin (Riboflavin)
B2-vitaminet, også kaldet Riboflavin, har en betydning for at vedligeholde et normalt syn og normale slimhinder. Men vitaminet har også en meget central rolle, når det gælder aktivering af enzymer, der bidrager til at beskytte cellerne mod oxidativt stress.
Riboflavin findes i mejeriprodukter, grønne grøntsager, indmad, forskellige svampe og mandler
B3 (Niacin)
B3-vitamin kaldes også for Niacin. Der findes to typer B3-vitamin, nikotinamid og nikotinsyre. Niacin dannes også ud fra nikotin i tobaksplanten, deraf navnet, men har intet med tobak at gøre. B3 dannes fra aminosyren tryptofan.
Niacin bidrager til et normalt energistofskifte og nervesystemets normale funktion. Derudover bidrager Niacin til at vedligeholde en normal hud og normale slimhinder, samt mindske træthed og udmattelse.
B5 (Pantothensyre)
B5, også kaldet Pantothensyre, findes overalt, og måske deraf navnet, da pantos betyder ”overalt” på græsk. Vitaminet kan dannes i en optimalt fungerende tarm, men optages ellers fra føden i mavesæk og tyndtarm. Den største koncentration af Pantothensyre findes i lever, nyrer og hjerte. Vitaminet ødelægges lige som de andre B-vitaminer ved længerevarende opvarmning og dybfrysning.
B5 bidrager til en normal dannelse og omsætning af steroidhormoner (eks. kønshormoner), D-vitamin, og visse signalstoffer i forbindelse med nervesystemet. Derudover bidrager Pantothensyre til en normal mental ydeevne og et normalt fungerende energistofskifte.
B6 (Pyridoxin)
B6, også kaldet Pyridoxin, kan ligesom Pantothensyre og Biotin(se nedenfor) dannes af en sund tarmflora. Vitaminet ødelægges ved opvarmning og langvarig konservering, dybfrysning og lys. B6-vitamin bidrager til en normal omsætning af protein og glycogen, og bidragerdesuden til et normalt energistofskifte. Derudover bidrager B6-vitamin til at regulere hormonaktiviteten.
Pyridoxin findes i skaldyr, kød, indmad, mejeriprodukter, korn og mange grøntsager.
Biotin
B7, også kaldet Biotin, dannes i en velfungerende tarm, men den menneskelige udvikling eller andre årsager har medført, at vi ikke kan danne vitaminet i optimal mængde, og derfor skal vi have vitaminet tilført via kosten.
Biotin er et af de få vitaminer der bidrager til at vedligeholde normal hud, slimhinder og hår. Normalt fungerende hud er den tilstand vores hud har når den er i sit es og beskytter kroppen mod udefrakommende påvirkninger (fx kulde og varme)**. Biotin har desuden en anden rolle, da den også bidrager til vores normale psykologiske funktion og et normalt fungerende nervesystem.
Biotin findes i indmad, korn, nødder, grønne grøntsager og æg.
B9 (Folsyre)
B9 er også kendt som Folsyre eller folat. Folsyremangel er en af de mest udbredte former for vitaminmangel i verden. Folsyre indgår i mange processer og funktioner i den menneskelige krop, blandt andet en normal bloddannelse, en normal psykologisk funktion, det bidrager til immunsystemets normale funktion, samt at mindske træthed og udmattelse. Sidst men ikke mindst, spiller folsyre en vigtig rolle i celledelingsprocessen.
Alle kvinder der planlægger en graviditet og er gravide kender til folsyre, da det anbefales at starte minimum 3 måneder før planlagt graviditet, samt i hele 1. trimester,
Folsyre findes i kød, fisk, fjerkræ, mejeriprodukter, mange grøntsager, fuldkorn, alle rissorter og æg.
B12 (Cobalamin)
B12, også kaldet også kaldet cobalamin, bidrager til en normal energiomsætning, nervesystemets normale funktion, en normal psykologisk funktion, normal dannelse af røde blodlegemer, immunsystemets normale funktion, samt til at mindske træthed og udmattelse. B12-vitamin spiller endvidere en rolle i celledelingsprocessen.
Veganere anbefales at tage et tilskud af B12-vitamin, da vitaminet primært findes i animalske fødevarer, som kød, æg, mælk og ost.
Kilder:
*videnskab.dk
**sundhed.dk