Hvad er forskellen på ingefær og gurkemeje?
Selvom gurkemeje og ingefær ligner hinanden og tilhører samme ingefærfamilie, så giver det ikke mening at sammenligne dem, hvis du interesserer dig for kosttilskud. I gurkemeje er det aktive stof curcumin, mens det i ingefær er shogaol, gingerol og galanolactone.
Kosttilskud med ingefær og gurkemeje
Kapsler, piller og tabletter, der indeholder ekstrakter af/tørret ingefær og gurkemeje, har højere koncentrationer af de aktive plantestoffer, end hvis du spiser dem friske. Du kan både finde kosttilskud med gurkemeje og ingefær hver for sig eller i en kombination.
Ingefær og gurkemeje til gravide
Fødevarestyrelsen fraråder kosttilskud med ingefær og gurkemeje under graviditeten. Du kan dog godt spise rødderne i almindelig mængde i madlavningen, når du er gravid.