Hvad er B5-vitamin?
Provitamin B5, også kaldet Panthenol, finder du fremhævet på cremer til hudpleje. Men kigger du andre ingredienslister igennem, vil du kunne finde panthenol i langt flere produkter. Grunden til dette finder du her.
Når provitamin B5 trænger ned i huden omdannes det til vitamin B5, også kaldet pantothensyre.
Hvorfor er det vigtigt at få B5-vitamin?
Når huden er velfugtet, bliver den i højere grad holdt smidig og elastisk, hvilket gør, at huden fremstår mere glat. Derfor vil panthenol fungere som et godt supplement til at forebygge linjer og rynker.
Provitamin B5 er desuden mild og velegnet til en sart og sensitiv hud.
Virkning
Panthenol er en effektiv fugtgiver, som udover at fugte også binder fugten i huden.
Hvilke produkter finder jeg B5-vitamin i?
Du vil finde vitaminet i produkter til både ansigt, krop og hår, da ingrediensen netop er god for en sart eller irriteret hovedbund. Det er en stabil ingrediens i både renseprodukter, serum, dagcreme og shampoo. At ingrediensen er i flere produkter i din rutine, er kun en fordel din hud.
Som nævnt er ”panthenolcreme” og reparationscremer ofte målrettet til kroppen eller små områder og indeholder en højere mængde fedt og olie end ansigtscremer. Bruges disse cremer i ansigtet er der risiko for, at det kan tilstoppe porerne og give urenheder. Vær derfor opmærksom på forskellen mellem ansigtscreme og reparationscreme til kroppen.