Din sundhed

Osteopaten guider: Hormonbalance

Når dine hormoner er i balance, fungerer kroppen som den skal – du har energi, stabilt humør og en krop i harmoni.. Men selv små ubalancer kan påvirke dit velbefindende. Bliv klogere på din hormonbalance, og hvordan du støtter den, når Jens Gram fra Aarhus Osteopati guider os lige her.

Forestil dig din krop som et urværk, hvor hormonerne er de tandhjul, der holder det hele kørende. Når alle dele arbejder gnidningsfrit sammen, føler du dig energisk og i balance.. Men når et af hjulene hakker, forstyrrer det hele mekanismen. Hormonbalance handler om at sikre, at dit indre urværk tikker stabilt, så din krop er i balance. Her i artiklen gør vi dig klogere på, hvilke symptomer, du kan opleve ved hormonel ubalance, hvad der påvirker hormonbalancen og meget mere.

Hvad er hormonbalance?

Hormonbalance er kroppens evne til at opretholde et stabilt niveau af de hormoner, der regulerer vigtige funktioner i kroppen som stofskifte, søvn, humør, energi og reproduktion.

Hormoner som østrogen, progesteron, testosteron, insulin og kortisol spiller en afgørende rolle i kvinders sundhed. Når disse hormoner er i balance, fungerer kroppen optimalt, men selv små ubalancer kan have store konsekvenser for velværet. Derfor er det væsentligt at fremme hormonel balance i kroppen.

Hormonbalance er vigtigt for både mænd og kvinder, men den påvirker os forskelligt. Kvinder oplever større hormonelle udsving gennem livet, især i forbindelse med menstruationscyklus, graviditet og overgangsalder. Derfor er hormonbalance ofte noget kvinder har mere fokus på end mænd. Mænd kan dog opleve flere af de samme symptomer som kvinder, hvis der opstår ubalance i hormonerne.​​​​​​​​​​​​​​

Vil du se videoen?
Så har vi brug for at du accepterer funktionelle cookies
Vil du se videoen?
Så har vi brug for at du accepterer funktionelle cookies

Hvilken livsstil støtter en kvindes naturlige hormonbalance?


​​​​​​​Ønsker du at støtte din naturlige hormonbalance som kvinde, er der flere forskellige parametre, som du kan sætte ind på i din livsstil. Sørg dog altid for at rådføre dig med en sundhedsfaglig i forhold til din specifikke situation, hvis du mistænker hormonelle ubalancer.

  • Kost. En sund og varieret kost med sunde fedtstoffer, proteiner og fiberrige kulhydrater kan være gode til at stabilisere blodsukkeret og understøtte hormonproduktionen. Det kan f.eks. være madvarer som avokado, nødder, olivenolie, æg, fisk, bælgfrugter og grøntsager.

  • Søvn. At få nok restitution er vigtigt for os alle. 7-9 timers god kvalitetssøvn hver nat hjælper kroppen til at regulere kortisolniveauet og melatonin, som begge påvirker hormonbalancen.

  • Bevægelse. Regelmæssig motion, bevægelse og træning understøtter hormonproduktionen i kroppen. Prøv dig f.eks. med yoga, styrketræning, gåture i grupperet terræn eller pilates.

  • Væskebalance. At være velhydreret og drikke nok vand hjælper kroppen med at udskille toksiner og understøtter sunde hormonfunktioner.
    ​​​​​​​
  • Håndtering af stress. Længerevarende stress påvirker hormonbalancen negativt. Det kan derfor være en god ide at dyrke meditation, mindfulness og åndedrætsøvelser, da det klæder dig på til at dæmpe stressniveauet.

Hvorfor er hormonbalance så vigtigt for kvinder?


At have balance i hormonerne i kroppen er afgørende for kvinders sundhed og velvære, fordi hormoner styrer mange af kroppens essentielle funktioner. Hormonbalancen påvirker bl.a.:


  • Menstruationscyklussen.  Regelmæssige og ubesværede menstruationer afhænger af balancerede niveauer af østrogen og progesteron.

  • Humør og mental sundhed. Hormoner som serotonin og dopamin er tæt knyttet til vores hormonsystem og kan påvirke humør og følelsesmæssig stabilitet.

  • Fertilitet. En ubalance i hormoner kan gøre det sværere at blive gravid og øge risikoen for menstruationsforstyrrelser.

  • Energi. Stabilt blodsukker og optimal skjoldbruskkirtelfunktion er essentielle for at føle sig energifyldt i hverdagen, og det påvirker hormonbalancen også.
    ​​​​​​​
  • Hud og hår. Hormonbalance spiller en vigtig rolle i hudens sundhed, hårvækst og forebyggelse af uren hud.

Hvad kan forstyrre hormonbalancen?


Hormonsystemet i kroppen er meget sensitivt, og det bliver påvirket af mange forskellige faktorer både inde i kroppen og i vores omgivelser. Her er nogle af de klassiske faktorer, som vi ved kan have indflydelse på hormonbalancen:

  • Stress. Ved stress gennem længere tid eller ved kronisk stress øges kortisolniveauerne, som kan forstyrre produktionen af andre vigtige hormoner i kroppen.

  • Kost. Dårlig kostvaner med stort indtag af raffineret sukker, forarbejdede fødevarer og overdreven koffein og alkohol kan påvirke hormonbalancen.

  • Søvn. Vi ved, at utilstrækkelig hvile eller mangel på søvn kan øge insulinresistensen og kortisolniveauet i kroppen.

  • Overtræning. Træning i ekstrem grad, hvor der ikke er balance mellem træning og restitution langsigtet kan påvirke hormonerne i kroppen, hvis kroppen ikke får nok restitution.

  • Kemi. Kemikalier fra plast, pesticider og skønhedsprodukter kan have indflydelse på kunstige hormoner, der kommer ind i kroppen og påvirker hormonbalancen i kroppen.


Hvad kan være symptomer på ubalance i hormonbalancen?


Har du ubalance i din hormonbalance, kan det komme til udtryk på forskellige måder. Sørg altid for at kontakte din læge, hvis du har symptomer, der bekymrer dig.  

Der er dog en række symptomer, som ofte er til stede ved hormonelle ubalancer, afhængigt af hvilke hormoner, der er påvirket. Det er:

-    Uregelmæssig menstruation eller udebleven menstruation
-    Humørsvingninger, angst eller depression
-    Træthed og lav energi
-    Søvnbesvær eller uro
-    Vægtøgning eller svært ved at tabe sig
-    Hårtab eller tyndt hår
-    Øget sukkertrang og ustabilt blodsukker
-    Uren hud eller tør hud
-    Lav libido


Om eksperten

Jens Gram er autoriseret osteopat og fysioterapeut. Han er medejer  af Aarhus Osteopati og behandler til dagligt alle typer af problemstillinger, men har et særligt stort fokus på  fordøjelsesprobemer, irritabel tyktarm, forstoppelse, diarré, refluks, oppustethed m.m.  

Aarhus Osteopati er en landsdækkende osteopati-kæde, der beskæftiger sig med behandling af lidelser i hele kroppen. Osteopati er en autoriseret behandlingsform, som bygger på en 4-årig overbygning til uddannelsen i fysioterapi, kiropraktik eller medicin.

Relaterede artikler