Vi guider til HUSK® Psyllium Mavebalance
HUSK Psyllium Mavebalance er perfekt til dig, der ønsker at få mere styr på fordøjelsen. Det er et varmebehandlet naturprodukt baseret på psyllium frøskaller, som kommer fra planten Plantago ovata. Psylliumfrøskallerne hjælper med at regulere tarmen og hjælper mod træg mave. Du kan få HUSK Psyllium Mavebalance i løs form, som du kan blande op med vand eller drysse i din mad. Du kan også vælge at tage det i kapselform. Lad os gennemgå de to muligheder her.
HUSK® Psyllium Mavebalance Pulver
Det smarte ved HUSK Psyllium Pulver er, at du både kan komme det i et glas vand og drikke, men du kan også vælge at drysse det på din yoghurt eller havregrød, eller blande det i din juice eller smoothie. Én teske (2,5 g) for voksne og børn over 12 år morgen og aften i enten et glas vand eller i din mad, så er du good to go. For børn over seks år gælder en halv teske morgen og aften.
Det vigtigste er bare, at du sørger for at drikke masser af vand, når du indtager dine loppefrøskaller – helt præcis 250 ml væske pr dosis. Det svarer til et stort glas vand. Fibrene absorberer væsken, så det får en gel-agtig konsistens, som sørger for, at der kommer mere væske og ’glid’ i tarmen og stimulerer dens bevægelser.
Psyllium frøskaller bidrager til en normal fordøjelse og tarmfunktion og bidrager til tarmregelmæssighed og til at blødgøre afføring.
Vidste du, at loppefrøskaller på fagsprog kaldes for psyllium, som stammer fra det græske ord psýllos, der betyder loppe?
HUSK® Psyllium Mavebalance Kapsel
Er du ikke så vild med kosttilskud i pulverform, så kan du også vælge at tage HUSK Psyllium Mavebalance som kapsel. Produktet kommer nemlig også i en smart kapsel-form. Her skal du tage fem kapsler morgen og aften og igen huske at drikke et stort glas vand til.
Frøskallerne bliver varmebehandlede som led i kvalitetssikringen. Det gør, at farven på frøskallerne kan variere lidt fra produktion til produktion – det gælder både i pulver-form og kapsel-form. Så hvis du oplever, at produktet nogle gange kan være mørkere end andre, så er det årsagen.