Vi guider

De 5 bedste favoritter fra My Moments

Vi kender nok alle til, at hverdagen går stærkt, og at selvforkælelse og mig-tid indimellem ryger langt ned på prioteringslisten. Derfor har My Moments skabt produkter, som er lette at bruge i hverdagen, og som giver en lille velfortjent pause med ro og forkælelse – selv når du har travlt. Vi guider her til fem bestsellers fra brandet, så du kan lade dig inspirere til lidt mere velvære i hverdagen.

I denne artikel guider vi til de fem bedst sælgende produkter fra My Moments, som kan give lidt ekstra forkælelse selv i en travl hverdag. 

1. Relaxing Body Lotion


Findes der noget så dejligt, som at smøre sig ind i en velduftende bodylotion efter en lang dag? My Moments Relaxing Body Lotion er perfekt til at give dig ro på med sin skønne duft, samtidig med at den plejer og nærer huden i dybden.

Den indeholder blandt andet sheaolie og glycerin, som gennemfugter huden, samt aloe vera, der beskytter huden mod udtørring. Du får altså en silkeblød og smidig hud, som i den grad har fået fornyet næring og pleje efter brug.


De æteriske olier, som alle produkterne i denne serie indeholder, stimulerer sanserne med en duft af citrus, blomster og mint. En nem måde at få lidt mig-tid på i hverdagen, som kan berolige dit system.

Tip: Kom den på om aftenen efter et varmt og beroligende bad. Så kan du dufte til de æteriske olier fra din bodylotion, når du hopper i seng, hvilket virkelig føles afslappende.

My Moments er luksus til din hverdag

Alle produkter fra My Moments er skræddersyet til at passe ind i din hverdag og give lidt ekstra luksus og velvære. Fælles for produkterne er det, at de alle indeholder æteriske olier, som både har gode egenskaber for din hud, samtidig med at det giver en aromaterapeutisk oplevelse, der kan give ro og velvære til både krop og sind. De er derfor perfekte som åndehuller i en travl hverdag, eller som del af en hjemme-spa oplevelse, du kan give dig selv, når du har brug for det.

Produkterne i My Moments-serien er veganske og uden animalske ingredienser, og så er størstedelen af emballagen skabt af 97% genanvendt plast.

2. Relaxing Body Wash


My Moments Relaxing Body Wash er en lækker, velduftende sæbe, som du kan bruge i badet hver dag. Den kommer i gel-form, som forvandler sig til et blødt skum, når du sæber dig ind, og renser huden blidt. Din hud efterlades ren og lækker, uden at føles stram eller tør.

Den indeholder blandt andet naturligt hvedeprotein og økologisk aloe vera, som giver masser af god fugt til huden. Økologisk glycerin beskytter huden mod udtørring og er med til at efterlade den blød og smidig.

3. Relaxing Salt Scrub


Efter du har sæbet dig ind kan det være en rigtig god idé at bruge en body scrub et par gange om ugen. Det er med til at fjerne de døde hudceller på huden, så huden føles blød og smidig igen.

My Moments Relaxing Salt Body Scrub er en effektiv scrub, som samtidig giver en afslappende følelse i badet med dets indhold at æteriske olier. Den indeholder siciliansk salt, som fjerner det yderste lag af døde hudceller og efterlader huden helt fantastisk blød. Derudover indeholder den økologisk mandelolie, som beroliger huden og modvirker udtørring – så du får både eksfoliering og pleje i ét produkt.

Brug den 2-3 gange om ugen, og massér den blidt ind i cirkulære bevægelser. Skyl efter med varmt vand, og kom gerne en god, fed bodylotion eller body oil på efterfølgende.



4. Relaxing hand Cream


Hvis du oplever, at dine hænder kan føles tørre og sprukne i løbet af dagen (specielt i vinterhalvåret), så er en god, fed håndcreme alfa omega at have i tasken. Med My Moment Relaxing Hand Cream får du en ultra-nærende håndcreme, der giver al den pleje, man ønsker for sine hænder, samtidig med at du får de afslappende fordele ved de æteriske olier. På den måde får du en lille beroligende pause, hver gang du smører dine hænder ind.

Den indeholder økologisk aloe vera, sheabutter og glycerin, som hjælper med at holde hænderne velfugtede hele dagen. Derudover indeholder den E-vitamin, som beskytter huden og modvirker aldring, samt hvedekimsolie, som virker udglattende på huden. Alt i alt en skøn kombination af plejende ingredienser, pakket ind i en vidunderlig duft fra blandt andet lavendel og citrongræs.

5. Relaxing Face Cream


Sidst men ikke mindst skal vi runde endnu en favorit fra My Moments, nemlig deres Relaxing Face Cream. For hvorfor ikke også tilføje et beroligende step i din hudplejerutine?

Denne ansigtscreme kan bruges både morgen og aften og er rig på aminosyre, som styrker huden i dybden og giver en blød og smidig hudtekstur. Den indeholder derudover økologisk mandel- og kokosolie, sheasmør, aloe vera og glycerin, som tilsammen er en sand fugtbombe til den tørre hud. Sidst men ikke mindst har den duftnoter af sød lavendel, appelsin og citrongræs, som beroliger sanserne, når du bruger den.

Tip: Inden du påfører din creme, så kom cremen på dine fingre og hold hænderne foran hovedet. Tag et par dybe vejrtrækninger, og nyd den beroligende duft fra de æteriske olier, inden du påfører den. Det er med til at få dit system til at slappe dejligt af. Du kan også vælge at bruge My Moments Face Oil til dette step.

Dyk ned i resten af produkterne fra My Moments:

Relaterede artikler

Find receptmedicin og et større sortiment af håndkøbsmedicin hoswebapotek