Sådan slipper du af med poser under øjnene
Poser under øjnene er til stor irritation for mange, fordi de giver en følelse af, at man ser træt og uoplagt ud. Heldigvis er der mange ting, du kan gøre, hvis du gerne vil have et mere friskt udseende. Vi giver dig nogle bud på gode øjenprodukter, der hjælper dig på vej, og så svarer vi på, hvordan poser under øjnene opstår og giver yderligere råd til, hvad du selv kan gøre.
Brug den rigtige øjencreme
For at styrke den tynde hud under øjnene og minimere hævelser og poser kan du bruge en øjencreme. Gå meget gerne efter en øjencreme med effektive anti-age-ingredienser, som for eksempel peptider og retinol, der stimulerer hudens celler til at producere mere kollagen og elastin, så huden bliver mere fast og spændstig. På den måde forebygger og reducerer du samtidig rynker under øjnene.
Hvis du vil dulme hævelser under øjnene, er det vigtigt, at du er skånsom ved huden omkring øjnene. Undgå at gnide og trække for meget i huden generelt, især når du påfører din hudpleje, og når du fjerner din makeup.
De 5 bedste øjencremer til mørke rande og poser under øjnene:
1 | Clinique All About EyesDenne øjencreme er lidt af en populær dame på matas.dk, og det er der en ret god grund til. Den er spækket med masser af lækker fugt, og så er den genial til at mindske synligheden af mørke rande og skygger under øjnene. Den er samtidig parfumefri, så har du lidt mere sensitive øjne, er All About Eyes fra Clnique et godt bud.
|
2 | Ecooking øjencremeDenne øjencreme fra Ecooking har en super let og lækker konsistens, som er nem at påføre og dosere. Den har nemlig en lille metal-applikator, som samtidig køler øjenomgivelserne, når du påfører den – og det er supersmart, hvis man døjer med hævede og puffy øjenomgivelser. Den er fantastisk, hvis du ønsker at mindske mørke og hævede rande under øjnene. Den indeholder blandt andet naturligt rødaleekstrakt, som fugter og beskytter huden, samt græskerneekstrakt, som øger kollagenproduktionen og styrker huden. Derudover er den AllergyCertified, parfumefri og dermatologisk testet – så altså også rigtig fin til dig, der har en mere sensitiv hud. |
3 | Beauté Pacifique Puffy EyesDøjer du med poser under øjnene, som er forårsaget af væskeansamlinger, er Puffy Eyes Gel fra Beauté Pacifique en god løsning til dig. Gelen indeholder et planteekstrakt, som i den grad opstrammer og ensarter huden. Puffy Eyes Gel indeholder også en cocktail af ekstrakter, der hjælper med at dæmpe dannelsen af den væske og det fedtvæv, som poserne under øjnene indeholder. Desuden giver dens indhold af mentol en kølende effekt. Brug gelen morgen og aften på afrenset hud ved at massere huden omkring øjnene ganske blidt. Du kan sagtens kombinere med Beauté Pacifiques A-Vitamin øjencreme, hvis du også vil sætte ind mod linjer og mørke rande. |
4 | Caudalíe Vinoperfect Brightening Eye CreamEr du én af dem, som ofte oplever at have trætte øjne med mørke rande, når du vågner om morgenen? Så prøv at start dagen med CaudalíeVinoperfect Brightening Eye Cream, som fugter huden og opfrisker med det samme. Den har en kølende applikator, som mindsker hævelser ved øjenomgivelserne, så du hurtigt kan se frisk og veloplagt ud igen. |
5 | The Ordinary Caffeine Solution 5%The Ordinary er kendt for at lave nogle ret unikke produkter til en rigtig god pris – og deres øjencremer er ingen undtagelse. The Ordinary Caffeine Solution 5% reducerer synligheden af pigmentering og mørke rande omkring øjenområdet, samtidig med at den mindsker poser under øjnene. Den indeholder 5% koncentration af koffein, som undersøgelser har vist kan bidrage til at reducere poser og mørke rande under øjnene. Den har en super let konsistens, som gør den nem at fordele på huden og trænger hurtigt ind. Brug den morgen og aften for det bedste resultat. |
Hvorfor får man poser under øjnene?
Der kan være flere årsager til, at man kan opleve at få poser under øjnene. Vi har samlet de mest almindelige her:
Alder
Med alderen mister vævet noget af sin elasticitet, hvilket gør, at huden under øjnene bliver mere løs og slap. Hvis det underliggende fedt samtidig begynder at bule frem, får du tydelige poser under øjnene – poser, som gerne bliver endnu mere forstærket i løbet af dagen, når den væske, der ophober sig i ansigtet om natten, når du ligger ned, begynder at søge nedad under øjnene. Ophobning af væske er altså en stor årsag til poser under øjnene.
Livsstil
Men det er ikke kun din alder, der spiller ind, når det kommer til at have poser under øjnene. Din livsstil har også meget at skulle have sagt. Hvis du er meget stresset, ryger, drikker alkohol eller bor et sted med meget forurening, så kan det have betydning for din hud.
Alkohol dehydrerer fx huden, hvilket du måske har lagt mærke til efter en våd aften i byen. Så er huden grå, tør og trist dagen derpå, og øjenomgivelserne er ofte hævede. Rygning ved vi efterhånden også alle er skidt på alle måder – også for din hud. Det reducerer dannelsen af kollagen og reducerer også blodcirkulationen i huden, hvilket kan være med til at gøre huden under øjnene mere blå.
Bor du i storbyen, så bliver din hud med stor sandsynlighed udsat for forurening, og så genereres der frie radikaler i huden, hvilket går ud over produktionen af kollagen og elastin, samtidig med at det forringer hudens evne til at reparere sig selv.
Sidst men ikke mindst er det selvfølgelig også vigtigt, at man spiser sundt og varieret, så man får sine vitaminer i løbet af dagen. Det har nemlig betydning for hudens tilstand, hvis man spiser for næringsfattigt.
For lidt væske
Hvis du ikke drikker nok vand i løbet af dagen, så kan det også have konsekvenser for din hud. Anbefalingen er, at man drikker 1,5 til 2 liter vand om dagen. Drikker man mindre end det, så kan det ses på huden på den måde, at den bliver tør og mister sin spændstighed over tid.
Dårlig søvn
Hvis du ikke sover nok, eller lider af længerevarende dårlig søvn, så får huden sværere ved at regenerere sig selv fra skader, som den normalt gør, mens vi sover. Huden bliver simpelthen dårligere til at reparere sig selv. Søvnmangel kan også give en blegere hud, som kan være med til at fremhæve de mørke rande under øjnene. Dårlig søvn kan også være medvirkende til, at huden kan synes hævet, når man vågner, hvilket kan gøre poserne under øjnene mere tydelige. Det skyldes, at for lidt søvn kan give en ophobning afvæske omkring øjnene, hvilket giver de her 'puffy eyes', som vi alle kender.
Hvad kan man selv gøre for at mindske poser under øjnene?
Hvis du mangler noget, du akut kan gøre ved dine poser under øjnene, så er der et par tricks i bogen, du kan ty til.
Et godt tip er at køle øjeomgivelserne, når du vågner om morgenen, og poserne er tydelige. Det kan være med en kold klud eller de klassiske agurkeskiver under øjnene. Men du kan også bruge en eyeroller, som du opbevarer i køleskabet i løbet af natten. Om morgenen kan du så rulle den kølige roller over de hævede omgivelser i ansigtet, for at få gang i blodcirkulationen og mindske hævelserne. Det er utrolig behageligt og får ro på hævelserne meget hurtigt.
Du kan også give området en blid massage med fingerspidserne eller en gua sha sten. Det kan være med til at mindske de hævede poser under øjnene.
Andre gode produkter til poser under øjnene:
Populære øjenmasker
I perioder, hvor øjenområdet er ekstra ramt af træt- og tørhed og poserne hænger langt ned af kinderne, er der brug for ekstra kærlighed omkring øjnene.
I sådan et tilfælde vil en øjenmaske være den ultimative løsning, da den både opfrisker, løfter og tilfører ekstra fugt til huden omkring øjet intenst.
Vi har samlet en håndfuld effektive øjenmasker til mørke rande og puffy øjenomgivelser her til højre.
Tip: Opbevar din øjenmaske i køleskabet. Så køler den, når du bruger den, hvilket er med til at mindske hævelser i huden.
Gode concealere
Hævelserne under øjnene skaber ofte skygger, som fremhæver dine mørke rande. Men med en god concealer kan du straks snyde huden lysere og friskere at se på.
Er din hudtone lys, så prøv fx klassikeren fra YSL: Touche Éclat Luminous i ʻLight Peach’. Er din hudtone mørkere, så find dit perfekte match hos fx Mac, der laver gode og dækkende concealers i en bred vifte af nuancer.
De fem bedste råd mod poser under øjnene
Er dine hævelser og poser under øjnene hverken aldersbetinget eller noget, du har arvet fra dine forældre, må du kigge din livsstil efter i sømmene. Her får du fem gode råd med på vejen, der kan vise sig at have en gavnlig effekt på huden omkring dine øjne – og din sundhed generelt.
1 | Undgå at spise for meget saltSalt binder væske i kroppen, så du kan undgå hævelser i ansigtet og under øjnene ved at skære ned på dit saltindtag. Spis sundt og varieret og sørg for at få rigeligt med K, E, C og B 12 vitaminer samt antioxidanter, der styrker blodkarrene og beskytter mod frie radikaler. |
2 | Skær ned på alkoholenLige som med salt, virker alkohol også væskeophobende, så får du lidt for meget alkohol indenbords generelt, er det en god idé at drosle ned på antallet af ugentlige genstande. Er du kvinde, anbefaler Sundhedsstyrelsen faktisk, at du ikke drikker mere end fem genstande ved samme lejlighed og ikke drikker mere end 14 genstande om ugen. |
3 | Kvit cigaretterneTobaksrøg kan nemlig forringe blodomløbet og få blodkarrene til at fremstå mere blå under huden, hvilket medfører hævelser og mørke rande. Læs mere om, hvad et rygestop gør ved kroppen her. |
4 | Få din allergi behandletMistænker du, at allergi kan være årsagen til dine hævede øjenomgivelser, så opsøg din læge. Det er ofte luftbårne allergier som pollenallergi og husdyrallergier, der irriterer øjnene og giver hævede øjenlåg og øjne, og her kan du tage dine forholdsregler ved at få den rette medicin og ved at undgå det, der gør dig allergisk. |
5 | Få din søvnSørg for at få sovet godt om natten, da dårlig søvnkvalitet også kan være med til at give mørke rande under øjnene og hævede øjenomgivelser. |
Kan man fjerne poser under øjnene kirurgisk?
Er dine poser under øjnene blevet meget markante med alderen, vil ingen øjencremer i verden kunne fjerne dem. Og kan du ikke leve med de spor, alderen og dine livserfaringer har sat på din hud og dit ansigt, og føler du, at du konstant ser træt og uoplagt ud, må der lidt mere drastiske løsninger i brug. En operation af nedre øjenlåg er ofte eneste løsning.
Et kirurgisk indgreb som en operation af de nedre øjenlåg (og tunge øjenlåg) er en af de mest almindelige kosmetiske operationer, der foretages i Danmark. Operationen foregår ambulant og under lokalbedøvelse. Ved operationen fjernes overskydende hud og fedt, og vævet opstrammes, og det er derfor en yderst effektiv metode til at slippe af med poser under øjnene på.
Metoden er dog ikke helt billig, og da poser under øjnene som oftest er et kosmetisk problem og ikke til fysisk gene, dækker sygesikringen meget sjældent. Du skal også gøre dig klart, at selvom komplikationer er sjældne, så kan de ske, men alt det, vil din plastikkirurg kunne fortælle dig meget mere om ved den obligatoriske konsultation.