4 produkter til intim pleje
Vivag er en serie af intimplejeprodukter, der er særligt udviklet med respekt for det miljø, som vi har i vores underliv. I dag guider vi dig til de fire produkter i serien og gør dig en anelse klogere på intimområdet, og hvordan du bedst vasker og plejer her.
Tag hensyn til intim-miljøet
Du har måske oplevet, at dit udflåd skifter karakter, eller at du i nogle perioder lugter lidt anderledes, end du plejer. Det er helt naturligt og helt normalt. Faktisk ændrer både lugt og udflåd sig alt efter, hvor vi befinder os i vores cyklus, men det betyder altså ikke, at der er noget galt.
Det er dog nok de fleste, der godt kan lide at føle sig lidt frisk, og her har vi fra barnsben lært, at når du vil være ren, skal du bruge vand og sæbe. Men faktisk er det ikke helt så simpelt, når det kommer til vask af underlivet.
I vores intimområde er huden og slimhinderne nemlig mere sarte og har en lavere pH-værdi end resten af kroppen. Faktisk ligger den på omkring 4. Det betyder, at du altså ikke bare kan vaske løs med almindelige sæbeprodukter, da det kan irritere og udtørre slimhinderne og ændre i bakteriebalancen. Så hvis du vasker dig med almindelig sæbe i håbet om, at lugt og ubehag forsvinder, kan du lige så godt forberede dig på det modsatte.
Brug pleje særligt udviklet til dit underliv
Det betyder dog ikke, at du helt skal droppe at vaske dig i intimområdet, for selvfølgelig er det også vigtigt at holde området rent. For nogle kan det være nok at vaske sig med vand, mens det for andre an være en god løsning at anvende intimplejeprodukter.
Det, der adskiller intimplejeprodukter fra den almindelige sæbe, er, at de er udviklet med særligt hensyn til det sure miljø i underlivet ved at have en lavere pH-værdi end almindelig sæbe, samtidig med at nogle af dem indeholder mælkesyre.
Selvom intimsæbe er mere hensynsfuld over for miljøet, er det stadig vigtigt at passe på med ikke at overdrive vask i området. For vasker du dig for meget, kan du komme til at fjerne nogle af de gode bakterier og dermed skabe ubalance i det naturlige miljø. Og så er vi igen tilbage til det der med, at du oplever modsatte effekt, end hvad du havde håbet på.
Vivag Intimpleje
Et af de brands, der har udviklet en række produkter på dit underlivs præmisser, og som tager hensyn til det sure miljø i vores intimområde, er Vivag. De har nemlig et udvalg af intimprodukter, der er milde, skånsomme, uden parfume og med en lav pH-værdi. Og så er det ovenikøbet allergimærket ved Asthma Allergy Nordic. Læs med, når vi herunder guider dig til fire plejeprodukter fra Vivag.
Intimsæbe
Vil du gerne have den der følelse af at vaske dig ren med sæbe, så bør du skifte den almindelige sæbe ud med en intimsæbe – hvis det vel at mærke passer til dit underliv.
Vivag Intimsæbe indeholder mælkesyre, er uden parfume og har den der lave pH-værdi, som der jo findes i området, hvilket er med til at opretholde den naturlige bakteriebalance.
Husk, at det er vigtigt, at du kun vasker dig udvendigt og ikke oppe i skeden.
Intim Barrierecreme
Oplever du tørhed eller slidsår i intimområdet, kan du blødgøre området og give huden ekstra fugt med Vivag Intim Barrierecreme.
Den beskyttende og plejende intimcreme kan anvendes som daglig beskyttelse og kan smøres på flere gange i løbet af dagen.
Intimgel
Har du brug for at lindre irritation og tørhed, så er Vivag Intimgel effektiv til at give den sarte hud i området den ekstra fugt, den har brug for, for at hudbarrieren opretholdes.
Vivag Intimgel kan desuden bruges som glidecreme.
Intimservietter
Er du på farten, så kan du pakke Vivag Intimservietter i tasken – hvilket især kan være rart, hvis du ikke lige har anledningen til at tage et bad, men stadig gerne vil føle dig lidt frisk.
På samme måde som intimsæben indeholder servietterne mælkesyre, er uden parfume og har en lav pH-værdi, som er med til at bevare den naturlige balance i underlivet.