Mere indhold
Andre læste
Ægløsning: Her er symptomerne, du skal kende
At forstå sin cyklus eller kende tegnene på sin ægløsning kan være til stor gavn. Særligt, hvis du drømmer om at blive gravid. Vi teamer her i artiklet op med Jens Gram fra Aarhus Osteopati, der gør os klogere på ægløsning.
Hvilke symptomer har man ved ægløsning?
- Ændret udflåd – Du kan opleve, at dit udflåd bliver mere klart, elastisk og minder om rå æggehvide. Det sker for at det er lettere for sædceller at bevæge sig.
- Smerter i underlivet (mittelschmerz) – Nogle kvinder oplever en let, stikkende smerte i den ene side af underlivet, når ægget frigives.
- Øget sexlyst – Mange kvinder oplever en naturlig stigning i lysten til intimitet omkring ægløsning.
- Hævede eller ømme bryster – Hormonændringer kan gøre brysterne mere følsomme.
- Let temperaturstigning – Basal kropstemperatur stiger en smule efter ægløsning og kan måles med et termometer hver morgen.
- Mere energi og godt humør – Mange kvinder føler sig mere energiske og selvsikre under ægløsningen.
- Ændringer i livmoderhalsen – Livmoderhalsen bliver blødere, mere åben og ændrer position for at gøre kroppen klar til en mulig befrugtning.
- Let pletblødning – Nogle kvinder oplever en smule lyserød eller brunlig pletblødning ved ægløsning.
- Øget lugte- og smagssans – Nogle kvinder oplever, at sanserne skærpes omkring ægløsning.
Hvad er ægløsning?
Ægløsning er en del af den kvindelige menstruationscyklus og sker, når en ægcelle frigives fra æggestokkene. Det sker typisk midt i cyklussen – omkring 14 dage før næste menstruation – og er det tidspunkt, hvor kvinden er mest fertil. Under ægløsningen bevæger ægget sig gennem æggelederen og kan befrugtes af sædceller. Hvis ægget ikke befrugtes, udskilles det sammen med livmoderslimhinden under menstruationen.
Test dig selv for ægløsning
Selvom mange kvinder kan mærke deres ægløsning, når de kender symptomerne, eksisterer der også forskellige ægløsningstest på markedet, som kan hjælpe dig med at identificere, hvornår ægløsningen finder sted.
Typerne af test er mangeartede, men ægløsningsstave og ægløsningsstrips er meget populære.
Du kan også forsøge dig med et fertilitetstermometer, der ved hjælp af temperaturmetoden kan fastslå tidspunktet for din ægløsning.
Det er vigtigt, at du sætter dig godt ind i de forskellige metoder, der passer til de forskellige test ved hjælp af brugsanvisningen.
Hvor har man ondt, når man har ægløsning?
Under ægløsning oplever nogle kvinder en let smerte eller ubehag i underlivet. Dette kaldes også for ”mittelschmerz” og sker typisk i den ene side af maven, afhængigt af hvilken æggestok, der frigiver ægget. Ægløsningssmerter opstår typisk ca. 10-16 dage før næste menstruation.
Du kan ofte mærke ægløsningssmerter:
- Nederst i maven – Smerten sidder i den nedre del af maven, ofte på venstre eller højre side.
- Ved æggestokkene – Smerten kan føles som et stik, en let krampe eller et trykkende ubehag i den ene side af underlivet.
Nogle kvinder oplever smerterne i få minutter, mens andre kan mærke dem i flere timer eller endda dage. Smerten er normalt mild, men hvis du oplever kraftige eller langvarige smerter, bør du tale med en læge.
Myter om ægløsning
Myte 1: Ægløsning sker altid på dag 14 i cyklussen
Fakta: Mange tror, at ægløsning sker præcis på dag 14, men det varierer altså fra kvinde til kvinde. Ægløsning sker typisk 10-16 dage før næste menstruation og afhænger af cykluslængden.
Myte 2: Man kan ikke blive gravid, hvis man ikke har sex på dagen før ægløsning
Fakta: Sædceller kan overleve i kvindens krop i op til 5 dage, hvilket betyder, at samleje flere dage før ægløsning stadig kan føre til graviditet.
Myte 3: Alle kvinder mærker ægløsning
Fakta: Nogle kvinder oplever tydelige symptomer som ”mittelschmerz” (ægløsningssmerter), øget udflåd eller ømhed i brysterne, mens andre ikke mærker noget overhovedet.
Myte 4: Man kan ikke have ægløsning, hvis man har uregelmæssig menstruation
Fakta: Selvom en uregelmæssig cyklus kan gøre det sværere at forudsige ægløsning, betyder det ikke, at den ikke sker. Den kan blot være sværere at spore.
Myte 5: Ægløsningstests virker altid 100% præcist
Fakta: Ægløsningstests måler LH-hormonet, men kan give falske positive eller negative resultater, især hvis man har hormonelle ubalancer eller PCOS. Det er en god idé at kombinere testen med andre metoder som temperaturmåling eller cyklustracking.
Sådan sporer du din ægløsning
For at finde din ægløsning, kan du tracke din cyklus eller bruge en ægløsningstest.
Menstruationscyklus – Brug en app til at beregne din ægløsning.
Basaltemperatur – Din kropstemperatur stiger let efter ægløsning – Temperaturmetoden kræver, at du måler din temperatur på præcis samme tidspunkt hver dag.
Udflåd – Hold øje med dit udflåd. Udflåddet bliver klart og elastisk som rå æggehvide ved ægløsning.
Ægløsningstest – Brug en ægløsningstest til at blive klogere på din ægløsning. Den måler LH-hormonet og viser, hvornår ægløsningen nærmer sig.
Ægløsning for dig, der gerne vil være gravid
Hvis du ønsker at blive gravid, er det vigtigt at kende din ægløsning og de mest frugtbare dage i din cyklus. Din frugtbare periode er de dage, hvor chancen for graviditet er højest. Dette sker typisk:
- 5 dage op til ægløsning (sædceller kan overleve i kroppen i op til 5 dage)
- På selve ægløsningsdagen (ægget kan befrugtes i op til 24 timer).
- Dagen efter ægløsning (chancen falder herefter hurtigt).
For at optimere chancen for graviditet anbefales det at have samleje hver 2.-3. dag i den frugtbare periode. Mange tror, at samleje præcis på ægløsningsdagen er nok, men da sædceller kan overleve i kroppen i flere dage, er det en fordel at starte tidligere.
Hvad kan påvirke din ægløsning?
Stress – Høje stressniveauer kan forstyrre ægløsningen.
Kost og livsstil – En sund kost og regelmæssig motion kan støtte en stabil cyklus.
Vægt – Undervægt eller overvægt kan påvirke hormonbalancen.
Hormonelle ubalancer (fx PCOS) – Kan føre til uregelmæssig ægløsning.
Hvis du har forsøgt at blive gravid i omkring et år ved at have regelmæssigt samleje omkring ægløsningstidspunktet, anbefales det at kontakte din læge. Kontakt også lægen inden da, hvis du har mistanke om, at der kan være en årsag til, at du ikke bliver gravid*
*Sundhed.dk
Om eksperten
Jens Gram er autoriseret osteopat og fysioterapeut. Han er medejer af Aarhus Osteopati og behandler til dagligt alle typer af problemstillinger, men har et særligt stort fokus på fordøjelsesprobemer, irritabel tyktarm, forstoppelse, diarré, refluks, oppustethed m.m.
Aarhus Osteopati er en landsdækkende osteopati-kæde, der beskæftiger sig med behandling af lidelser i hele kroppen. Osteopati er en autoriseret behandlingsform, som bygger på en 4-årig overbygning til uddannelsen i fysioterapi, kiropraktik eller medicin.
