Den store guide til kosttilskud til børn
Det gør det lidt nemmere for de små at få vitaminerne ned, når de har smag og er nemme at tygge. Derfor er det supersmart, at du kan få en række vitaminer og mineraler i tyggevenlige versioner. I denne artikel guider vi til de forskellige kosttilskud, du kan få til børn, og hvad den anbefalede daglige dosis er for de forskellige.
D-Vitamin til børn
I vinterhalvåret (fra oktober til april), ser vi ikke solen så meget her på vores breddegrader. Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen, at børn fra 4-årsalderen får et dagligt tilskud på 5-10 µg D-Vitamin i vinterhalvåret. Det samme gælder i øvrigt for voksne.
Du kan finde D-vitamin til børn både som gummie og som tyggetablet. Omni Mini D er en tyggetablet med let smag af jordbær. Den indeholder 10 µg D3-Vitamin, og den daglige dosis er 1 tyggetablet dagligt i forbindelse med et måltid.
Er dit barn mere til gummies, kan du prøve Minisun Turtlemin Junior med D3-Vitamin. Her får du 10 µg D3-Vitamin pakket ind i en skildpaddeformet gummie med lækker smag af appelsin. Her gælder anbefalingen også 1 gummie dagligt.
D-vitamin er nødvendigt for barnets vækst og knogleudvikling, og bidrager til immunsystemets normale funktion hos børn.
Multivitamin til børn
Du har muligvis hørt sætningen ’Det kan jeg ikke lide!’, når maden bliver serveret derhjemme. Nogle gange er det bare svært at få børn til at spise sundt og varieret; nogle børn er småtspisende, andre er meget kræsne. Her kan en multivitamin være et godt supplement. Husk dog, at kosttilskud aldrig kan træde i stedet for en sund og varieret kost.
Er du på udkig efter en multivitamin til dit barn, så kan du vælge enten gummie eller tyggetablet. Omni Mini Multi er en vegansk tyggetablet med let bærsmag, som indeholder 22 forskellige vitaminer og mineraler. Den anbefalede daglige dosis er 1-2 tabletter i forbindelse med et måltid.
Leder du efter en multivitamin i gummie-form, skal du tage et kig på Minisun Teddymin Junior. Den indeholder 13 forskellige vitaminer og mineraler i en sød, bamseformet gummie med bærsmag. Her gælder anbefalingen også 1-2 gummies pr. dag.
Calcium til børn
Mælk og mejeriprodukter har et naturlig indhold af calcium, som dækker det daglige behov for de fleste børn. Men hvis dit barn hverken drikker eller spiser mejeriprodukter, kan du med fordel supplere med et kosttilskud med calcium. Det gælder også, hvis dit barn fx har mælkeallergi.
Minisun Fantimin Junior er en elefantformet gummie med let smag af jordbær, som gør dem nemme for de små at tage i hverdagen. Calcium og D-vitamin er nødvendigt for barnets normale vækst og knogleudvikling.
Den anbefalede daglige dosis er 1 gummie om dagen i forbindelse med et måltid.
Zink, C- og D-vitamin til børn
Minisun Dinomin Junior indeholder både Zink, C- og D Vitamin og har en let smag af blåbær. De små gummies er sødet med naturlige sødemidler fra maltitol og honning, hvilket giver en lækker smag.
D-vitamin har den funktion, at det bidrager til immunsystemets normale funktion. Så er du på udkig efter et kosttilskud til dit barn, som har fokus på immunsystemet, er dette et godt bud.
Den anbefalede daglige dosis for børn på 3-10 år er 1 gummie daglige. For børn over 10 år gælder det 2 gummies dagligt.
Fiskeolie til børn
Omega-3 kan være lidt svær, når det gælder de små poder, da mange børn ikke er så glade for smagen. Men det smarte er, at du kan få fiskeolie som gummies, som gør det let som en leg at tage sin daglige Omega-3.
Biosym Omega-3 Junior er små geléstykker med lækker tutti-frutti smag. Fiskeolien er certificeret af den uafhængige miljøorganisation ’Friends of the sea’, og olien kommer fra ansjoser, makrel og sardiner.
Et enkelt gelestykke indeholder 10 mikrogram D-3 Vitamin samt 600 mg fiskeolie. Den anbefalede daglige dosis for børn over 3 år er 1 styk.