Breathe: Veganske kosttilskud af høj kvalitet
Der findes mange forskellige former for kosttilskud på hylderne, som kan gøre det svært at vælge. Men med serien fra Breathe er det gjort nemt og overskueligt at vælge sit kosttilskud. Produkterne er veganske og af høj kvalitet, og så er de simple i deres smukke, rolige design, som gør dem fine at have stående fremme på hylderne.
I denne artikel gør vi dig klogere på de fem tilskud fra Breathe-serien, så du kan lade dig inspirere til, hvilke du kan tilføje til din kosttilskudsrutine.
D3 Vitamin
Breathe D3 Vitamin er et kosttilskud, som indeholder 80 µg D Vitamin. Solen er den vigtigste kilde til D Vitamin, men i de mørke måneder kan det være svært at få nok gennem solens stråler. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man tager et tilskud D Vitamin på 5-10 µg i vinterhalvåret, som ligger fra oktober til april. Er du i tvivl, om du har et øget behov, så tal med din læge.
D Vitamin bidrager til at vedligeholde normale knogler og tænder samt at vedligeholde en normal muskelfunktion. D Vitamin bidrager også til immunsystemets normale funktion.
Breathe D3 Vitamin indeholder 90 kapsler, som er nok til 3 måneders brug. Den anbefalede daglige dosis er 1 kapsel i forbindelse med et måltid. Den anbefalede daglige dosis bør ikke overskrides.
Chlorella
Chlorella er en grøn ferskvandsalge, som er blevet superpopulær de seneste år. Det skyldes blandt andet, at den indeholder protein. Den lille kapsel har en flot, mørkegrøn farve, hvilket skyldes det høje indhold af klorofyl.
Chlorella hjælper med at opretholde en normal tarmfunktion. Algen hjælper med at udskille tungmetaller og er med til at øge væksten af den gavnlige mikroflora i tarmen, hvilket kan bidrage til at mindske irritation i tarmvæggene.
Den anbefalede daglige dosis er 2 tabletter – 1 tablet morgen og 1 tablet aften i forbindelse med et måltid.
Breathe Chlorella kosttilskud er både økologisk og vegansk.
Herbal Restore
Herbal Restore er et kosttilskud, som indeholder gurkemeje, ingefær og pilebark. Derudover indeholder det C Vitamin.
C Vitamin bidrager til normal dannelse af kollagen, som har betydning for normalt fungerende brusk og knogler. Gurkemeje bidrager med at bevare sunde led og knogler.
Den anbefalede daglige dosis er 2 kapsler i forbindelse med et måltid.
Magnesium
Breathe Magnesium er sammensat af hele tre forskellige magnesiumkilder og indeholder samtidig urten Sort Nælde, som indeholder mineraler og sporstoffer.
Magnesium bidrager til musklernes, knoglernes og nervesystemets normale funktion. Derudover bidrager det til et normalt energistofskifte.
Den anbefalede daglige dosis er 2 kapsler, som skal indtages med rigeligt vand.
Vitamin Force
Breathe Vitamin Force er den komplette veganske multivitamin, som indeholder både vitaminer, mineraler og urter.
Du finder blandt andet C Vitamin, som bidrager til immunforsvarets normale funktion. Den er også beriget med urter som Rosenrod, der bidrager til øget styrke og kondition samt større udholdenhed ved sportspræstationer. Schisandra bidrager til at genvinde fysisk og mentalt velvære.
Den anbefalede daglige dosis er 2 kapsler.