Opskrift: Boost din dag med grønne ingefærshots

Opskriften er supernem og kræver få ingredienser, så du får hurtigt blendet dig frem til et lækkert grønt shot. Et ingefærshot er en ideel måde at få inkorporeret en nem og frisk vane ind i din daglige rutine. Ingefær indeholder nemlig antioxidanter, såsom vitamin A, der bidrager til immunsystemets normale funktion.
Smag, sundhed og velvære i én tår
Disse shots er spækket med smag – fra syrligheden fra citron og lime til den skarpe kant af frisk ingefær. Honningen tilføjer en diskret sødme, mens greens og agurk bidrager til en forfriskende lethed. Jeg vil vove at påstå, at en vane aldrig har smagt bedre. Uanset om du starter dagen med et shot, eller bruger det i løbet af eftermiddagen, er det en nem måde at passe godt på dig selv – og måske også forkæle dine nærmeste med en hjemmelavet overraskelse.
Se vores videoguide til det lækre ingefærshot her

Fremgangsmåde
- Start med at skære skrællen af citroner + lime. Vask ingefær og skræl dem, før du vejer deres samlede vægt af. Vask agurk og skær i store stykker.
- I blenderen tilsættes vand, citroner, lime, ingefær, agurk, honning samt greens. Blend på højeste hastighed indtil du står med en helt findelt væske. Det tager ca. 1 min. på min Vitamix.
- Herefter sier du blandingen igennem en finmasket si. Brug en ske eller lignende til at presse så meget som muligt igennem, så du blot står tilbage med en smule overskydende tyk masse (denne smides ud).
- Hæld dit ingefærshot på flasker og sæt det på køl. De smager klart bedst kolde, efter smagen har fået lov at samle sig. Opbevar ingefærshotsene på køl 1-2 uger i lufttæt flaske.

Når det kommer til at pynte pandekagerne, er det kun fantasien, der sætter grænser.
Topping til dine pandekager
Når pandekagerne er stegt til perfektion, mangler kun prikken over i’et – de rette toppings. Der er et væld af muligheder, der kan sætte dit personlige præg på pandekagerne, uanset om du er i humør til noget sødt, syrligt eller cremet. Her er nogle forslag til, hvordan du kan gøre dem endnu mere indbydende:
- Friske bær: Jordbær, blåbær, hindbær eller brombær giver en frisk og let syrlig kontrast til pandekagernes sødme.
- Yoghurt: En klat græsk yoghurt eller skyr tilfører cremethed og en let syrlighed, der balancerer smagen godt.
- Sirup: Klassikeren over dem alle – lidt ahornsirup, agavesirup eller endda honning gør pandekagerne ekstra søde og lækre.
- Kakaonibs: For et crunchy twist, kan du drysse kakaonibs på pandekagerne, som tilføjer en bitter-sød smag.
- Nøddesmør: Smør lidt ekstra peanutbutter eller mandelsmør på pandekagerne for et boost af cremethed og protein.
- Frisk frugt: Skiver af banan, kiwi eller mango er også gode muligheder, der tilfører både smag og vitaminer.
- Chokoladestykker: Hvis du vil forkæle dig selv lidt ekstra, kan du drysse små stykker mørk eller mælkechokolade på pandekagerne, mens de stadig er varme, så de smelter lidt.
Med disse toppings kan du nemt variere smagen på dine pandekager, uanset om du vil have dem lette og friske eller lidt mere dessertagtige.
Om Green Goddess
Green Goddess er et sundhedsunivers med fokus på sunde og lækre opskrifter, farverige og nærende sammensætninger af råvarer og ikke mindst en vision om at gøre den sunde livsstil til noget, der faktisk er sjovt. Green Goddess producerer selv kosttilskud og formidler sin viden og inspiration gennem sit eget site.
