Eksperten guider: Forstå laktoseintolerans

Hvad er laktoseintolerans?

Helt kort betyder det, at man har en nedsat tolerance overfor laktose. Det skyldes, at man udskiller mindre af enzymet laktase i tarmen.

Laktase er et vigtigt enzym for, at mælkesukkeret kan blive nedbrudt, når man spiser eller drikker mælkeprodukter. Er man laktoseintolerant, så udskiller tyndtarmen ikke tilstrækkeligt af enzymet laktase, hvilket gør det svært for tarmen at nedbryde mælkesukkeret.

Der kan være to årsager til, at man er laktoseintolerant*:

Primær laktoseintolerans er den mest hyppige form. Det skyldes, at man har et fordøjelsessystem, som har sværere ved at udskille enzymet laktase i forhold til den mængde af laktose, man kommer i sin krop. Det betyder ikke, at der er noget galt med én. Vi mennesker er bare bygget forskelligt, og nogle producerer flere enzymer end andre.

Sekundær laktoseintolerans kan skyldes, at man fx har haft en infektion i tarmen eller har fået foretaget et operativt indgreb i tarmen, som har gjort tyndtarmen dårligere til at producere og udskille laktase. Det kan også skyldes en livsstil med for meget alkohol eller en dårlig kost. Sekundær laktoseintolerans er ofte midlertidig, da det skyldes udefrakommende faktorer.

*Kilde: sundhed.dk

Er laktoseintolerans arveligt?

Primær laktoseintolerans kan være arveligt; man har set eksempler på, at folk, der er i familie med hinanden, har primær laktoseintolerans.

Sekundær laktoseintolerans er ikke arveligt, da det som nævnt skyldes udefrakommende faktorer.

Hvad er de mest almindelige symptomer på laktoseintolerans?

De mest almindelige symptomer på laktoseintolerans er:

• Oppustethed
• Luft i maven
• Rumlen og lyde i maven
• Diarré og/eller tynd afføring
• Mavesmerter

*Kilde: sundhed.dk

Hvornår opstår symptomerne, efter man har indtaget laktose?

Der går cirka 1,5-2 timer fra, at man har indtaget laktose, til at man typisk vil opleve symptomer. Det skyldes, at det enzym, der skal nedbryde mælkesukkeret, er i tyndtarmen. Og da tyndtarmen ikke er en del af den første del af tarmen, så går der lidt tid, før laktosen når til den del, hvor problemet opstår. Man kan også opleve at få symptomer før eller senere – det kan være lidt forskelligt fra person til person.

Symptomerne kan variere alt efter, hvor meget laktose man har indtaget. Består ens kost af mange mejeriprodukter, kan symptomerne vare i længere tid. Ved laktoseintolerans aftager symptomerne som regel, når laktosen er ude af systemet.

Hvad skal man gøre, hvis man mistænker, at man har laktoseintolerans?

Først og fremmest kan man se på, om man genkender nogle af symptomerne. Hvis man kan det, kan man starte med at lave en selvtest derhjemme, som kan gøre én klogere. Man kan også gå til sin læge og få lavet en blodprøve, der kan måle blodsukkeret.

Hvad kan man selv gøre, hvis man er laktoseintolerant?

Hvis du enten har fået konstateret laktoseintolerans hos lægen, eller har testet positiv for det på en selvtest, så er første fase at begynde at begrænse mængden af laktose, du indtager. Det vil sige alle mælke- og mejeriprodukter. Du behøver ikke droppe det fuldstændig, men det er en rigtig god idé at skære gevaldigt ned.

Der er også andre faktorer, du kan skrue på, som generelt kan påvirke fordøjelsen:

Få ro på nervesystemet. Fordøjelsessystemet er primært styret af det autoimmune nervesystem, som er bygget op på balancen mellem stress, heling og fordøjelse. Derfor kan det være en god idé at skrue ned for travlheden og få balance mellem stress og hvile i hverdagen, så fordøjelsen kan få ro til arbejde.

Drik vand. For at slimhinderne i fordøjelsessystemet kan være i stand til at udskille de enzymer, der er brug for, har det behov for væske i form af vand. Derfor er det vigtigt at huske at drikke nok vand hver dag, det vil sige cirka 1,5-2 liter om dagen.

Få nok fibre. Fibre har en række gavnlige effekter på tarmene. Fibre stimulerer både tarmene, men også blodsukkeret, som er en vigtig spiller, når det handler om laktoseintolerance.

Hav en sund og balanceret kost. Har man en meget ensidig kost, så kan man overbelaste nogle dele af fordøjelsen, som kommer mere på overarbejde. Det kan give en lidt negativ kædereaktion i hele tarmsystemet. Derfor er det en god idé at spise varieret.

Hav fokus på din søvn. Når vi sover, er det autonome nervesystem aktivt. Det er her, kroppen heler og restituerer, og også her, der er mest gang i fordøjelsen, særligt når vi er i den dybe søvn. Derfor kan man hjælpe kroppen godt på vej ved at prioritere sin søvn.

Søg rådgivning. Man kan også opsøge en osteopat, hvis man har brug for sparring og rådgivning. En osteopat kan både hjælpe med fysisk behandling, men også med at give en forståelse for, hvordan man kan optimere sin krop og sit system, så fordøjelsen får de bedste betingelser. Læs meget mere om, hvad en osteopat kan hjælpe dig med på linket her.

Er der nogle fødevarer, man ikke må spise?

Som nævnt er det en god idé at nedsætte mængden af laktose i sin kost. Man behøver ikke nødvendigvis undgå det helt, men man skal gerne minimere sit indtag af fx mælk, ost, yoghurt, smør, fløde osv.

Derudover er det godt at have fokus på at spise en sund og varieret kost. Har man fordøjelsesproblemer, er det ikke det bedste at spise meget restriktivt – fx at man spiser efter en speciel diæt eller spiser meget fedtfattigt. Mit bedste råd er, at man har fokus på at spise sundt og varieret.

Om eksperten

Ívar Dagsson er autoriseret osteopat og fysioterapeut. Han er ejer og stifter af Aarhus Osteopati og behandler til dagligt alle typer af problemstillinger, men har et særligt stort fokus på  fordøjelsesprobemer, irritabel tyktarm, forstoppelse, diarré, refluks, oppustethed m.m.

Aarhus Osteopati er en landsdækkende osteopati-kæde, der beskæftiger sig med behandling af lidelser i hele kroppen. Osteopati er en autoriseret behandlingsform, som bygger på en 4-årig overbygning til uddannelsen i fysioterapi, kiropraktik eller medicin.