Kalk i overgangsalderen: Det skal du vide
Når man kommer i overgangsalderen, sker der mange ændringer i kroppen. Menstruationen udebliver, hvilket giver nogle hormonelle ændringer, som de fleste kvinder bliver påvirket af i større eller mindre grad, da det kan give symptomer som hedeture og humørsvingninger.
Men en lidt overset ændring, der også sker, når man kommer i overgangsalderen, er, at man mister mere knoglevæv, end man har gjort før. I denne artikel kan du blive klogere på, hvilken rolle kalk (calcium) og D-vitamin spiller i overgangsalderen, samt hvad du kan gøre for at passe så godt på dine knogler som muligt.
Hvad betyder kalk for kroppen, når man er i overgangsalderen?
Kroppen har brug for kalk til blandt andet at holde knoglerne stærke. Knoglerne består af aktivt og levende væv, som udskiftes løbende gennem livet. Cirka hver 7. år er hele skelettet udskiftet med nyt knoglevæv. Udfordringen kommer, når man bliver ældre, og man lige så stille begynder at tabe knoglevæv, i takt med at årene går.
Knoglevævet er på sit højeste, når man er i 20’erne. Når man når 30’erne, begynder man så småt at miste knoglevæv – cirka 0,5-1% om året.
Når man som kvinde kommer i overgangsalderen, begynder man at miste mere knoglevæv, end man har gjort før. Her mister man cirka 2-4% knoglevæv om året. For at begrænse tabet af knoglemineral, har kroppen brug kalk og D-vitamin.
Størstedelen af os får kalkbehovet dækket fra mejeriprodukter som ost, mælk og yoghurt, eller fødevare som spinat, broccoli, rejer, figner samt brune og hvide bønner. Kvinder over 50 år skal gerne indtage 1200 mg kalk og 20 µg D-vitamin om dagen fra alle kilder, hvilket fint kan dækkes gennem kosten, hvis du spiser efter de officielle kostråd. Men får du mindre end det, kan du vælge at supplere med et kosttilskud med kalk. Er du i tvivl, om du mangler kalk, så tag en snak med din læge.
Kilder:
Unikalk
Madpyramiden.dk
Calcium til din overgangsalder
Unikalk Overgangsalder er den perfekte kombination til dig, der er i overgangsalderen. Her får du både calcium og D-vitamin, men du finder også rødkløver og biotin.
Calcium er nødvendigt for vedligeholdelse af normale knogler og tænder, og D-vitamin bidrager til en normal optagelse og udnyttelse af calcium.
Rødkløver bidrager til at opretholde en rolig og behagelig overgangsalder og til at håndtere gener som hedeture, rastløshed og humørsvingninger. Biotin hjælper med at vedligeholde normale slimhinder.
Den anbefalede daglige dosis for kvinder i overgangsalderen er 3 tabletter dagligt i forbindelse med et måltid - gerne fordelt over flere måltider. Den anbefalede daglige dosis bør ikke overskrides. Husk også, at kosttilskud ikke kan træde i stedet for en varieret kost, men det kan fungere som et supplement.
Andre gode tips til at passe på knoglerne i overgangsalderen
Kosten kan ikke stå alene, når det handler om at passe godt på sit knoglevæv og holde knoglerne stærke. Motion er også rigtig godt for dine knogler. Når du opbygger stærke muskler, skåner du dine knogler og led. Men du stimulerer også væksten i knoglerne, når du motionerer.
Styrketræning med vægte er rigtig gavnligt for knoglerne. Det kan kombineres med en dejlig gåtur eller lidt let yoga. Du får også den ekstra bonus, at motion frigiver lykkehormoner, som kan lette de mentale reaktioner, man kan opleve under overgangsalderen.
Calcium og D-Vitamin
Hvorfor kombinerer man ofte D-Vitamin med calcium i kosttilskud? D-Vitamin er den perfekte makker til calcium, da det både bidrager til at vedligeholde normale knogler, men også bidrager til en normal optagelse af calcium.
Unikalk har skabt en række kalktilskud, som er kombineret med og uden D-vitamin. På den måde er det let at finde præcis det tilskud med calcium, der passer til dig og dit behov. For det er forskelligt, hvor meget vi hver især har brug for. Spiser man fx ikke mejeriprodukter, så har man sandsynligvis brug for kalk fra andre kilder.
Er du ikke så glad for at synke tabletter, så findes Unikalk Forte og Unikalk Silver også som tyggetablet.