Din sundhed

Vitamin B12-mangel: Det skal du vide

Antallet af danskere, der lider af B12-mangel er mere end fordoblet på tyve år. Symptomerne kan være ukarakteristiske, men invaliderende. Bliv klogere på det livsvigtige vitamin og B12-mangel lige her.

B12-vitamin, eller cobalamin som det også hedder, er et vigtigt næringsstof, der hjælper din krop med at fungere optimalt. Mangler du B12-vitamin kan det medføre alvorlige sundhedsmæssige komplikationer, og derfor er det vigtigt, at du finder ud af det i tide.  Men hvad er symptomerne på B12-mangel, hvorfor er vitaminet så essentielt for kroppen, og hvad kan man stille op ved B12-mangel? Dét, og meget andet, kan du finde svar på lige her.  

Hvad er B12-mangel, og hvorfor er det essentielt?

B12-mangel er en tilstand, hvor din krop ikke har tilstrækkeligt af vitaminet B12 i blodet. B12 er et vandopløseligt vitamin, der er livsnødvendigt for den menneskelige krop. Det hjælper bl.a. kroppen til et normalt energistofskifte, til nervesystemets og immunsystemets normale funktion og normal psykologisk funktion. Det er også med til at hjælpe kroppen med at danne nye, røde blodlegemer, som bidrager til at transportere ilt rundt i kroppen.  


Går du rundt med B12-vitaminmangel uden at blive behandlet, kan det over tid medføre permanente skader på kroppens nervebaner, smerter og psykisk sygdom.   

Hør Ivar forklare, hvad der sker med kroppen, når man mangler B12-vitamin

​​​​​​

Vil du se videoen?
Så har vi brug for at du accepterer funktionelle cookies
Vil du se videoen?
Så har vi brug for at du accepterer funktionelle cookies

Hvordan mærker man B12-mangel?


Det er meget individuelt, hvordan vi reagerer på B12-mangel. Symptomerne kan både være milde og mere dominerende. Oftest kommer symptomerne dog snigende over tid. Det er meget almindeligt, at symptomerne optræder fra fere forskellige organer på samme tid. Ofte fremstår symptomerne vage og ukarakteristiske, og derfor kan det være vanskeligt at stille diagnosen.  
Du bør altid kontakte din læge, hvis du mistænker, at du lider af B12-mangel.  


Nedenstående symptomer kan være til stede ved B12-mangel*:  

  • Invaliderende træthed  
  • Manglende mentalt overskud  
  • Føleforstyrrelser – særligt i tæer og fingre
  • Hukommelses- og koncentrationsbesvær
  • Mave og tarmproblemer – f.eks. mavesmerter, oppustethed, sure opstød, forstoppelse, mv.  
  • Synsforstyrrelser   
  • Flere infektioner end normalt – f.eks. gentagne blærebetændelser, lungebetændelse og småinfektioner  
  • Mundsår og brændende rød tunge  
  • Blodmangel  
  • Hjernetåge
  • Du bliver hurtigere træt end du plejer, og det kan være svært at overkomme dagligdagsopgaver  
  • Svaghed
  • Psykiatriske symptomer som depression


Mærker du nogle af ovennævnte symptomer, og har du mistanke om B12-vitaminmangel, bør du henvende dig til din læge.  


* Kilde: Sundhed.dk / Aarhus Osteopati

​​​

Hvad skyldes B12-mangel?

Der kan være forskellige årsager til B12-mangel. Ofte ser man dog, at årsagen til B12-mangel opstår, hvis du fjerner kød, æg og mælk fra kosten – som f.eks. er tilfældet ved en vegansk eller vegetarisk kost. Det er nemlig animalske produkter, der er den eneste naturlige kilde til B12-vitamin.  


Derudover kan årsagen til B12-mangel bunde i, at tarmen og fordøjelsessystemet ikke optager vitaminet ordentligt. Det ser vi f.eks. ved cøliaki, perniciøs anæmi eller Crohns sygdom og andre tilstande. Forskning viser også, at B12-mangel ofte er udbredt blandt folk med diabetes 2*. Og så er ældres evne til at optage vitaminet fra kosten desuden ofte dårligere end yngre, hvorfor de kan være særligt i risiko for B12-mangel.


Over de seneste årtier er antallet af danskere med B12-mangel steget markant, og nogle mener, at det bl.a.  er vores moderne livsstil, der er årsag til B12-mangel.  


Kilde: Frontier (2023)


Se med her, hvor Ivar fra Aarhus Osteopati forklarer, hvilken kost du kan få B12-vitamin gennem

​​​​​​

Vil du se videoen?
Så har vi brug for at du accepterer funktionelle cookies
Vil du se videoen?
Så har vi brug for at du accepterer funktionelle cookies

Fødevarer med B12-vitamin


Der er flere forskellige fødevarer, der indeholder B12-vitamin. Her er et par eksempler på kilder til B12-vitamin. Det gælder:  


Kød  

- Oksekød  

- Fjerkræ   

- Svinekød  


Mejeriprodukter

- Mælk

- Yougurt

- Ost

Æg    

- Æggeblommer indeholder B12-vitamin, mens æggehvide kun indeholder meget lidt eller ingen B12-vitamin.  


Fisk og skaldyr

- Sardiner, makrel, laks, ørred, tun m.v.  

- Muslinger, østers og krabber  


Vær dog opmræksom på, at dét at indtage fødevarer, som indeholder B12, ikke nødvendigvis er ideelt for dig, da det også kan være svært at optage vitaminet gennem kosten for nogle.  Henvend dig altid til din læge, hvis du mistænker B12-mangel.  


​​​

Hvem får B12-mangel?

Mistænker du, at du lider af B12-mangel bør du altid henvende dig til din læge og blive undersøgt. Alle kan få B12-mangel. Er du ældre, diabetiker, veganer eller har du en autoimmun sygdom, er du dog særligt udsat for B12-mangel.  

Fødevarestyrelsen anbefaler veganere og dig, der kun spiser meget lidt mejeriprodukter og æg et tilskud af B12-vitamin.


Kilde: Fødevarestyrelsen

Årsager til D-vitaminmangel

Den allermest almindelige grund til D-vitaminmangel er i al simpelhed mangel på soleksponering. Der kan f.eks. ske, fordi dagen om vinteren er så kort eller mørk, at det bliver svært at få nok sollys, det kan være, du går tildækket eller bare ikke kommer så meget udendørs.


​​​​​​​

For at forebygge D-vitaminmangel er det derfor godt at tænke over at komme ud i solen, når den er fremme. En halv times sol to til tre gange ugentligt er nok til at dække vores behov for D-vitamin i sommerhalvåret. Om vinteren anbefaler Sundhedsstyrelsen et kosttilskud, som hjælper med at dække behovet for D-vitamin, når nu solen ikke bidrager med en tilstrækkelig mængde.*



* Kilde: Sundhed.dk


Vidste du, at fødevarestyrelsen anbefaler et tilskud på 4 µg vitamin B12 om dagen
for voksne, hvis du er veganer,  
eller hvis du kun spiser meget lidt  mejeriprodukter eller æg.

Kilde:  Fødevarestyrelsen (2024)

Behandling af B12-mangel

Har du fået konstateret B12-mangel hos din læge, vil du formentligt blive sat i gang med behandling. Behandling af B12-mangel kan i nogle tilfælde ske i form af vitamintilskud gennem tabletbehandling. Det kan også være relevant at behandle med B12-indsprøjtninger, der udover at indeholde en større dosis B12-vitamin også kan være relevant, da det er svært at optage B12 vitamin gennem tarmsystemet for nogle, som ved tabletbehandling.  

Har du udeladt animalske produkter som kød, æg og mejeriprodukter fra din kost, kan du også sørge for at genindføre disse i din kost for at øge dit indtag af B12-vitamin.

Sørg altid for at spise en varieret kost, og husk at kosttilskud aldrig bør træde i stedet for en varieret kost.

Kilde: Sundhed.dk

Om eksperten

Ívar Dagsson er autoriseret osteopat og fysioterapeut. Han er ejer og stifter af Aarhus Osteopati og behandler til dagligt alle typer af problemstillinger, men har et særligt stort fokus på  fordøjelsesprobemer, irritabel tyktarm, forstoppelse, diarré, refluks, oppustethed m.m.  

Aarhus Osteopati er en landsdækkende osteopati-kæde, der beskæftiger sig med behandling af lidelser i hele kroppen. Osteopati er en autoriseret behandlingsform, som bygger på en 4-årig overbygning til uddannelsen i fysioterapi, kiropraktik eller medicin.

Relaterede artikler

Bliv klogere på D-vitamin

Din sundhed

Bliv klogere på D-vitamin

Af ìvar Dagsson, osteopat

D-vitamin – også kendt som D3 eller solvitaminet – er essentielt for flere af kroppens funktioner. D-vitamin bidrager til at vedligeholde normale tænder og knogler, men vidste du, at solskinsvitaminet også spiller en rolle for immunsystemets normale funktion og i celledelingsprocessen? Læs med her, og bliv klogere på D-vitamin.

Læs Mere
Fiskeolie: Kilden til det livsnødvendige omega-3

Din sundhed

Fiskeolie: Kilden til det livsnødvendige omega-3

Af Matas

Fiskeolie er fedtstoffer, du finder i en lang række fede fisk. Det er rigt på bl.a. de sunde omega-3 fedtsyrer, som er helt essentielle for kroppens vitale funktioner. I denne artikel kan du læse mere om fiskeolie, dets funktion i kroppen – og få svar på, hvorfor disse flerumættede fedtsyrer er så vigtige for kroppen.

Læs Mere
Alt du skal vide om mælkesyrebakterier

Vi guider

Alt du skal vide om mælkesyrebakterier

Af Matas

Måske er du blevet lært, at bakterier primært er kilder til sygdom – men det er langtfra rigtigt. I denne artikel stiller vi skarpt på én af disse bakterietyper; nemlig mælkesyrebakterier.

Læs Mere
Bliv klogere på Vitamin E

Din sundhed

Bliv klogere på Vitamin E

Af Stephanie Berg, Farmakonom

E-vitamin er et vitamin, som findes i forskellige former. De E-vitaminer som du typisk møder i din hudpleje hedder tocopherol og tocopheryl. E-vitamin findes i mange hudplejeprodukter og findes i produkter lige fra ansigtscreme til øjencreme, samt salver, serum og olier.

Læs Mere
Find receptmedicin og et større sortiment af håndkøbsmedicin hoswebapotek