Måltidserstatning som hjælpemiddel
Måltidserstatninger kan være et godt hjælpemiddel, hvis du skal igang med et vægttab. Læs med herunder, for at finde den variant, der passer bedst til dig.
Måltidserstatning laves i mange forskellige typer, men ses tit som enten shakes eller snackbarer. De kendetegnes ved at indeholde at indeholde essentielle næringsstoffer, så du kan erstatte et eller flere måltider dagligt med disse. De er tit meget lave på kalorier og det kan derfor være en hjælp til dig, der skal holde kalorierne nede på daglig basis og kæmper med dette.
Måltidserstatninger kan også, i nogle tilfælde, bruges til småtspisende, for at få ekstra kalorier ind mellem de almindelige måltider. Der findes dog også specielle produkter til dette, så vi anbefaler altid at du rådfører dig med læge eller diætist, før du vælger produkter.
Hvad skal jeg være opmærksom på ved måltidserstatning?
Der kan være forskel fra mærke til mærke, hvordan de anbefale at bruge deres produkter. Ved nogle produkter er det muligt, at erstatte hele kosten med måltidserstatningsprodukterne, mens det ved andre er et supplement til en almindelig, kaloriereduceret kost.
Det er altid vigtigt at følge anvisningerne på disse produkter nøje og ikke bruge mere eller mindre end det anbefale, samt ikke at bruge produkterne i længere tid, end hvad der står i indlægssedlen.
Er proteinpulver og måltidserstatning det samme?
Proteinpulver og måltidserstatninger er ikke de samme og kan ikke erstatte hinanden. Generelt er der et lavere proteinindhold i måltidserstatninger, end der er i rent proteinpulver. Det er fordi måltidserstatninger er sat sammen til at skulle give dig den optimale sammensætning af næringsstoffer (som i et almindeligt måltid), mens proteinpulver har til formål at sikre et højt proteinindhold, for dig, der fx træner med tung vægtløftning.